Stresshåndtering
Stress
Stress kan opstå både i professionelle omgivelser og i privatlivet, eksempelvis under intense perioder på arbejdet som ved færdiggørelsen af den årlige statusrapport, under en større omstrukturering af lageret, eller når arbejdsbyrden pludseligt stiger på grund af mange sygefravær. Ligeledes kan stress opstå ved store forandringer i ens personlige liv, såsom under en flytning eller ved konflikter i hjemmet, hvad enten det drejer sig om parforholdet eller udfordringer med børnene.
Stresshåndtering
Stress defineres ikke som sygdom
Stress i kortere perioder kan fungere som en drivkraft, der sætter os i stand til at reagere passende i krisesituationer. På den anden side udgør vedvarende stress en risiko for vores sundhed og kan resultere i psykiske lidelser.
Stress defineres ikke som en sygdom, men snarere som en tilstand af belastning, der kan have både psykiske og fysiske dimensioner. Denne tilstand opstår, når de krav, som stilles til en person enten udefra eller fra personen selv, overgår de ressourcer, vedkommende har til rådighed eller føler, han eller hun har.
Kendetegnende for disse situationer er, at de typisk fører til kortvarig stress, som har en konkret og begrænset varighed.
Længden af den periode, en person er under stress, spiller en central rolle i, om stressen virker stimulerende eller skadelig.
Fra et biologisk perspektiv har stress en positiv effekt på kroppen i cirka den første time; derefter aftager de positive effekter.
Biologisk respons
Stress er i sin essens en biologisk respons, der opstår hos både mennesker og dyr for at hjælpe os med at navigere i truende scenarier og udfordringer. Faced med situationer, der opfattes som farlige, aktiverer vores krop en frigivelse af stresshormoner, herunder kortisol og adrenalin.
Det tager tid
Genopretning fra stress kan være en lang proces. Der findes ikke et entydigt forhold mellem de stressfaktorer. Vores reaktion på stress er i høj grad afhængig af de ressourcer, vi har til rådighed, herunder et støttende arbejdsmiljø og stærke personlige relationer.
Stress kan ramme alle
Stress påvirker mange og kommer fra forskellige kilder. Stress udgør et voksende problem i samfundet. Derfor bør vi se det som en konsekvens af de omgivelser og det samfund, vi lever i. Mærk efter og lyt til kroppens signaler.
Familie vs arbejde
Der er stærke indikationer på, at arbejdsmarkedet ikke er i overensstemmelse med behovene i familielivet. Kravene om højt tempo, fleksibilitet og kontinuerlig læring i vores arbejdsliv ser ud til at overstige, hvad den gennemsnitlige person kan håndtere.
Behandling af stress
Når man bliver påvirket af stress, kan det blive aktuelt med enten fuld eller delvis sygemelding, afhængigt af stressens årsag og alvorlighedsgrad. Ofte har vi svært ved selv at afgøre, om vi har brug for en sygemelding. Derfor kan det være klogt at søge råd hos ens praktiserende læge, nære relationer eller en psykolog for at diskutere ens situation.
Behandlingsmetoder
Det er også essentielt at udarbejde en realistisk plan for genindtrædelse i arbejdet, specielt efter en periode med sygemelding. Det anbefales ofte at genoptage arbejdet gradvist, både med hensyn til arbejdstimer og opgavernes omfang. Ved stress, der stammer fra arbejdet, er det afgørende, at der på arbejdspladsen iværksættes passende tiltag for at undgå fremtidig overbelastning.
Anbefaling
Hvad siger kunderne?
René hjalp mig igennem et langt stressforløb. Idag er jeg stressfri og har fundet en ny vej at håndtere den daglige press og stress.
Emile Matthiesen
Generelt om stress
Stress er ikke en sygdom
I samfundsdebatten bliver stress ofte omtalt som “en folkesygdom”. Dog er stress i sig selv ikke en sygdom. Det er en tilstand af belastning – en form for ubalance man kan finde sig i – som over tid kan føre til udvikling af sygdomme. Længerevarende stress kan resultere i alvorlige helbredsproblemer såsom blodpropper, kardiovaskulære sygdomme og depression. Derudover kan tilstande som allergi, astma, psoriasis og diabetes forværres af vedvarende stress.
Fysiske tegn på stress
- Migræne eller spændingshovedpine
- Hurtigere hjerteslag
- Øget svedproduktion
- Svækket immunsystem med gentagne infektioner
- Tab af appetit
- Følelse af ustabilitet eller let til svimmelhed
- Hyppig mavebesvær eller løs afføring
- Rystende hænder
- Mindre seksuel interesse
Psykologiske tegn på stress
Psykologiske tegn på stress omfatter:
- Udmattelse og vanskeligheder med at sove
- Problemer med hukommelsen
- Mangel på interesse
- Følelse af at være anspændt
- Sværheder med at fokusere
- Mangel på tålmodighed
- Bekymring over dagligdags udfordringer – en grundløs følelse af angst
- Nedtrykthed
Hvordan genkender jeg stress?
“Hvordan ved jeg, om jeg er travl eller stresset?” Dette spørgsmål høres ofte, og det sker, at begrebet stress anvendes til blot at beskrive travlhed. Der er dog en væsentlig forskel på at være travl og på at være stresset.
At være travl kan involvere en række opgaver, hvor man føler sig engageret og motiveret – det kan være både lidt og meget travlt. Der er ofte en følelse af glæde og entusiasme knyttet til de opgaver, man arbejder med. Man henter energi fra at udføre sit arbejde, især i et miljø med deadlines, hvor der er en tydelig begejstring for at nå i mål. Når opgaven er fuldført, er der et ønske om at fejre denne præstation. Denne form for positive følelser mangler helt, når man er stresset. I stedet for glæde og energi ved arbejdet eller daglige aktiviteter, føler man sig drænet og måske endda udbrændt.
Forskellen bliver endnu mere udtalt, når et mål er nået. Her vil den stressede person ikke føle den samme glæde som sine kolleger, men i stedet føle sig tvunget til hurtigt at gå videre til den næste opgave uden nogen form for fejring.
Når stress rammer
Når stress rammer, reagerer kroppen og adfærden på markante måder. Kortvarig stress er i sig selv ikke skadelig, så længe der efterfølges af en periode, hvor kroppen kan finde tilbage til en balance mellem krav og ressourcer.
I situationer med akut stress reagerer kroppen straks ved at gå i højeste alarmberedskab, forberedt på enten at kæmpe eller flygte. Inden for sekunder pumper kroppen adrenalin ud, hvilket øger blodtrykket og pulsen, samtidig med at musklerne bliver klar til intens aktivitet.
Antallet af blodplader, som hjælper med at koagulere blodet, stiger også. Et andet vigtigt stresshormon, kortisol, hjælper med at regulere vores søvnrytme og styrker kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Dette ses for eksempel, når små helbredsnedgange, som en øm hals før en eksamen, forsvinder lige som den store prøve nærmer sig, hvilket gør det muligt at præstere optimalt for en stund.
Ved stress øges niveauet af kortisol, men fordelene ved både adrenalin og kortisol er kun til stede ved kortvarig stress. Ved langvarig eksponering for høje niveauer af disse hormoner ophører de positive virkninger, og immunforsvaret begynder at lide under det. Konstant høj puls og forhøjet blodtryk kan forøge risikoen for hjerte-kar-sygdomme såsom åreforkalkning og blodpropper. Derudover kan et ophobet niveau af kortisol forringe hukommelsen ved at påvirke hjernens områder, især hippocampus, som er essentiel for hukommelsen, da disse områder kan skrumpe.
For at kroppen kan håndtere de store mængder adrenalin og kortisol, der frigives under stress, er det afgørende med tilstrækkelig hvile, fysisk aktivitet og pauser, så de overskydende hormoner kan omdannes og balanceres i hjernen.
Tegn på stress
Tegn på stress manifesterer sig forskelligt fra person til person og kan være både fysiske, mentale og adfærdsmæssige. Det er vigtigt at være opmærksom på ændringer i kroppen og adfærden og undersøge årsagen. Hvis man oplever flere af de nævnte symptomer, eller hvis man støder på andre bekymrende tegn, er det afgørende at søge lægehjælp.
Typiske fysiske reaktioner på akut stress inkluderer symptomer som hjertebanken, forhøjet puls, eller svedige håndflader. Blot tanken om en stressende eller farlig situation, såsom en trafikulykke, kan udløse disse symptomer. Manglende interesse og problemer med hukommelsen er ofte blandt de første mentale tegn på stress.
Adfærdsmæssige ændringer kan også indikere stress. For eksempel, hvis en normalt dedikeret kollega eller medarbejder pludselig virker samarbejdsvillig, kritisk eller modstandsdygtig over for forandringer, kan det skyldes stress. Det samme gælder, hvis man selv eller ens partner ændrer adfærd derhjemme og mister interessen for aktiviteter, som tidligere blev nydt. Det er ikke altid nemt at genkende disse tegn på sig selv, så det kan være nyttigt at have en aftale med sin partner eller en nær ven om at pege på eventuelle ændringer.
Det er almindeligt kendt, at stress kan føre til alvorlige fysiske sundhedsproblemer såsom blodpropper. Mindre kendt er det dog, at depression ofte følger med stress som en psykisk komplikation. Depression er en seriøs lidelse, der påvirker omkring en femtedel af danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Da mange af de mentale tegn på stress ligner symptomerne på depression, kan det være vanskeligt at skelne, om langvarig stress har udviklet sig til depression. Det er vigtigt at konsultere en læge, hvis der er tvivl om tilstanden, for at sikre den rette diagnose og behandling.
Fakta om stress:
- Hvert år fører stress til omkring 1,5 millioner ekstra fraværsdage blandt danskere.
- Der registreres 30.000 tilfælde af hospitalsindlæggelser som følge af stress.
- Lægekontakter på grund af stressrelaterede problemer når op på 500.000 årligt.
- Årligt medfører stress dødsfald for cirka 1.400 personer i Danmark.
- Økonomisk belaster stress Danmark med ca. 14 milliarder kroner årligt ifølge data fra 2006, dækker dette over sygefravær, tidlige dødsfald og sundhedsudgifter.
- Det er udfordrende at fastslå det præcise antal af sygemeldinger relateret til stress, men estimater har tidligere peget på, at det drejer sig om ca. 35.000 personer dagligt.