Stress er en naturlig reaktion i krop og sind, men langvarig stress kan udvikle sig til et alvorligt problem. Det kan være svært at opdage i tide, fordi symptomerne sniger sig ind gradvist.
Hvad er de første tegn på stress?
Typisk vil man opleve mindre mentalt overskud, manglende overblik og måske søvnproblemer. Mange ignorerer disse signaler, men det er vigtigt at lytte til sin krop.
Nedenfor gennemgår vi 5 tegn på stress, du ikke bør overse, og vi besvarer en række spørgsmål om stress, fra fysiske symptomer til håndtering og forebyggelse. Målet er at give dig viden om, hvad der trigger stress, hvordan du genkender det i tide, og hvad du kan gøre for at få stress ud af kroppen igen.
1. Du bliver irritabel og rastløs (personlighedsændring)
Et af de tidlige tegn på stress er, at dit humør og din personlighed ændrer sig. Du kan blive mere irritabel, rastløs og have sværere ved at koncentrere dig end normalt
Måske bliver lunte kortere, og du føler dig konstant på dupperne. Når kroppen er stresset, stiger niveauerne af stresshormoner som adrenalin og kortisol, hvilket kan påvirke hukommelsen og humøret . Det fører ofte til en generel følelse af ubehag eller ulyst. Mange beskriver, at de oplever indre uro og har svært ved at slappe af. Hvis du kan genkende, at du pludselig er mere opfarende eller trist uden klar grund, kan det være din krop der forsøger at fortælle dig noget.
Spørgsmålet “Er min krop stresset?” kan du besvare ved at mærke efter disse signaler. Irritabilitet, angst eller nedtrykthed uden anden forklaring er klassiske stress-tegn . Lyt til dine nærmeste, ofte kan familie eller kolleger påpege, at du ikke er dig selv, før du selv indser det. Det er kroppens alarmklokker, der ringer.
2. Din appetit og vægt ændrer sig
Stress kan også vise sig ved ændrede spisevaner og vægt. Nogle mister appetitten og taber sig, mens andre trøstespiser og tager på i vægt. Især en pludselig trang til sukker, salt eller fed mad kan være stressrelateret. Årsagen er, at stresshormonet kortisol øger appetitten, særligt lysten til sødt og fedt.
Hvis stressen står på i længere tid, kan det føre til vægtøgning, især omkring maven, da kortisol ændrer, hvordan kroppen lagrer fedt. Spørgsmålet “Hvad giver mest stress?” kan delvist besvares her: ubalance mellem krav og ressourcer er en vigtig synder. Når vi føler os overbelastede på jobbet eller hjemme, reagerer mange ved at ændre spisevaner.
Vær opmærksom, hvis du pludselig craver usund mad eller glemmer at spise. Disse ændringer i kroppen er ikke tilfældige, de er biologiske signaler. Overvej også om fysiske faktorer som koffein eller alkohol forværrer dine symptomer. En sund kost hjælper derimod kroppen.
Hvad er godt at spise, når man er stresset?
Hvad er godt at spise, når man er stresset? Generelt anbefales en sund, afbalanceret kost, da det hjælper kroppen i balance . Undgå for meget kaffe og sukker, som kan forstærke stressreaktionen, og vælg i stedet næringsrig mad. Studier tyder på, at fødevarer rige på omega-3 fedtsyrer kan hjælpe med at sænke kortisolniveauet, mens en sukkerholdig kost kan øge stresshormonerne. Så selvom chokolade frister under stress, er det bedre at vælge fx nødder eller fisk for at støtte kroppen.
3. Hyppig hovedpine og spændinger i kroppen
Fysiske smerter kan være et kraftigt tegn på stress. Hovedpine er et af de klassiske stress-symptomer, især spændingshovedpine der skyldes muskelspændinger i nakke og skuldre eller forhøjet blodtryk. Mange oplever, at de får ondt i nakken, skuldrene eller kæberne, fordi de ubevidst spænder op hele tiden. Hjertebanken eller brystsmerter kan også forekomme ved stress, hvilket naturligvis bør tages alvorligt. Kroppen går i alarmberedskab og musklerne er konstant spændte.
Hvis du har uforklarlige smerter eller hyppig hovedpine, så spørg dig selv: “Er min krop stresset?”. Sandsynligvis ja, hvis du kan udelukke andre årsager. Et andet vink med en vognstang er, hvis du oplever svimmelhed uden fysisk grund eller pludselig sveder uden aktivitet. Langvarig stress sætter sig fysisk i kroppen og kan endda svække immunforsvaret, så du oftere bliver forkølet og har sværere ved at hele sår. Mange føler sig ligefrem syge af stress, med influenza-lignende symptomer, uden at have en infektion. Faktisk kan man føle sig fysisk syg af stress, da stresshormonerne svækker immunforsvaret og kroppens balance.
Hyppige infektioner eller konstant træthed kan altså bunde i stress. Ignorér derfor ikke kroppens signaler. Hvis du har gået med hovedpine, spændinger og uro i kroppen i ugevis, er det på tide at reagere, for eksempel ved at tale med din læge for at udelukke andet og få hjælp til stresshåndtering.
4. Maveproblemer og kvalme
Maven kaldes nogle gange “den anden hjerne”, fordi den reagerer stærkt på vores følelsestilstand. Et meget tydeligt tegn på stress er, at fordøjelsen kommer i ubalance. Stress kan give alt fra mavepine, “knude i maven”, kvalme, halsbrand, sure opstød, til diarré eller forstoppelse. Nogle oplever også appetitløshed eller omvendt overspisning (som nævnt under punkt 2).
Hvordan føles stress i maven?
Typisk som en uro eller sviende fornemmelse. Man kan føle, at maven er i knude, og stress kan udløse irritabel tyktarm-lignende symptomer. Det skyldes, at når du er stresset, påvirkes tarmsystemets nerver og muskler. Reaktionen kan være kramper, oppustethed og vekslende afføring. Din mave er meget følsom over for, hvordan du har det følelsesmæssigt. Mange kender til at få “sommerfugle i maven” ved nervøsitet, ved kronisk stress bliver det bare en konstant knugen eller ubehag i maven. Overvej om dine maveproblemer kan hænge sammen med perioder, hvor du har meget om ørerne.
Kan man blive syg af bekymringer?
Ja, bekymringer og konstant ængstelse kan sætte gang i kroppens stressrespons, som bl.a. rammer fordøjelsen. Faktisk kan langvarig stress og angst øge risikoen for mavesår og andre mave-tarm-problemer. Husk derfor, at mavesymptomer ikke kun har fysiske årsager, psykisk pres spiller ofte en rolle. Har du vedvarende ondt i maven eller kvalme, bør du både få det undersøgt hos lægen og se på dit stressniveau. Måske prøver kroppen at fortælle dig, at du skal geare ned.
5. Søvnforstyrrelser og konstant træthed
Problemer med søvn er et af de mest almindelige og tydelige tegn på stress. Mange stressramte oplever enten søvnløshed eller omvendt et øget søvnbehov. Det kan være svært at falde i søvn, man ligger og spekulerer, eller man vågner flere gange om natten med tankemylder. Andre sover mere end normalt, men føler sig stadig udmattede. Søvnproblemer er et af de klareste tegn på at kroppen er under pres. Hvis du er under abnormt pres, kører hjernen i højt gear og kan ikke finde ro. Resultatet er, at du føler dig træt hele tiden, har svært ved at stå op, eller måske oplever du “stresssøvn” hvor du drømmer hektisk og ikke føler dig udhvilet.
Kombineret med de ovenstående tegn som hovedpine, irritabilitet og mavebesvær, kan søvnmangel virkelig forværre situationen. Hvad er alvorlige symptomer på stress? Når flere symptomer kulminerer, fx at du både har svær søvnløshed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, kort lunte, samt fysiske symptomer som hjertebanken, svimmelhed eller brystsmerter. Så er der tale om alvorlig stressbelastning.
Hvordan føles et stress-sammenbrud?
Et sådant stress sammenbrud føles voldsomt. Mange beskriver det som total udmattelse: “luften går ud af ballonen”. Du har ingen energi tilbage, kan ikke huske noget og kan knapt koncentrere dig om selv simple opgaver og samtidig plages du måske af søvnløshed. Nogle bryder sammen i gråd eller får angstfølelse af overvældelse. I Sverige kaldes denne tilstand “udmattelsessyndrom” og den rammer desværre også mange danskere, om end vi ikke har en præcis diagnose for det. Alvorlig stress skal tages meget seriøst, det er ikke “bare noget, der går over af sig selv” uden indsats.
Kan stress gå væk af sig selv?
Ja og nej. Kortvarig stress, for eksempel op til en eksamen eller en presset uge er ikke skadelig og når udfordringen er overstået, falder kroppen til ro igen. Her kan stressreaktionen faktisk være gavnlig, fordi den hjælper dig med at yde dit bedste i kort tid. Men langvarig stress går sjældent væk af sig selv. Hvis du ikke får ro og får fjernet årsagerne til stress, risikerer du at tilstanden vedvarer og bliver kronisk. Kroppen kan ikke blive ved med at være i alarmberedskab uden konsekvenser. Før eller siden siger kroppen fra i form af sygdom eller et sammenbrud.
Så svaret er: Mild, kortvarig stress forsvinder når du får hvilet, men alvorlig stress kræver aktiv håndtering.
Håndtering af stress: Hvordan stopper man stress?
Når du har opdaget tegnene på stress, melder spørgsmålet sig naturligt: “Hvordan stopper man stress?”. Første skridt er at få ro på krop og sind. Afspænding og hvile er afgørende for at bryde den onde cirkel. Hvis du er hårdt ramt, kan du føle dig så udmattet og anspændt, at du slet ikke orker at tage fat på problemerne. Derfor er afslapningsteknikker og meditation et godt sted at starte, de hjælper med at genopbygge et lille overskud .
Hvordan beroliger man sit nervesystem?
Prøv åndedrætsøvelser, progressiv muskelafspænding, mindfulness eller yoga. At tage nogle minutter hver dag til dybe vejrtrækninger og bevidst afspænding kan sænke stressniveauet mærkbart. Det aktiverer kroppens beroligende system (det parasympatiske nervesystem), så puls og blodtryk falder, muskelspændinger løsnes og du føler dig mere i balance. Når du igen kan tænke klart, er det på tide at fjerne det, der trigger stressen. Det betyder ofte at se på din arbejdsmængde, dine bekymringer og dine krav til dig selv. Hvis kalenderen er overfyldt, så øv dig i at sige fra og få hjælp til at prioritere dine opgaver.
Hvad trigger stress?
Typisk en kombination af ydre belastninger og indre pres: For store krav på jobbet eller i privatlivet, konflikter, mangel på støtte og også personlige faktorer som perfektionisme eller bekymringstendens. En ubalance mellem krav og ressourcer er ofte kernen. Så at genoprette balance er nøgleordet. Det kan indebære at tale med din chef om at justere arbejdsopgaver, få hjælp i hjemmet, eller skære ned på aktiviteter i en periode. Tag også fat om bekymringerne: overdreven grubleri gør kun stress værre. Det kan hjælpe at afsætte “bekymringstid” hver dag eller skrive tankerne ned, så de ikke kører i ring hele natten.
Hvad hjælper bedst mod stress?
Dernæst er sunde vaner vigtige for at få stress ud af kroppen. Mange spørger: “Hvad hjælper bedst mod stress?” Der findes ikke et enkelt mirakelråd, men motion er en af de mest effektive metoder.
Er det godt at træne, når man er stresset? Ja, i de fleste tilfælde er det rigtig godt med fysisk aktivitet. Motion sænker spændingsniveauet i kroppen og frigiver endorfiner, som løfter humøret. Forskning viser, at aerob træning (som løb, svømning, cykling) kan reducere stress og angst, netop fordi det frigiver “feel-good” stoffer i hjernen . Selv en rask gåtur i naturen kan gøre underværker. Hvis du er meget stresset, skal du dog lytte til kroppen. Hård træning hver dag kan i nogle tilfælde presse kroppen yderligere. Men generelt gælder: Dyrk motion regelmæssigt, også selv om energien er lav. Det giver ofte mere overskud bagefter.
Udover motion er søvn og kost grundpiller. Sørg for at få sovet nok, skab gode søvnrutiner og undgå skærme lige før sengetid. Spørgsmålet om kosten dækkede vi tidligere: spis næringsrigt og varieret, undgå overstimulering fra koffein, alkohol og sukker.
Nogle vitaminer og mineraler (fx magnesium, B-vitaminer) menes at støtte nervesystemet, men vigtigst er en generelt sund kost.
Hvordan får jeg stress ud af kroppen?
Udover de nævnte tiltag med hvile, motion og kost, kan det hjælpe at bruge kroppeterapeutiske metoder. Massage, yoga, tai chi eller åndedrætsøvelser kan fysisk løsne op for spændinger og signalere til hjernen. at faretilstanden er ovre. Det er individuelt, hvad der virker. Nogle finder ro i at male, strikke eller høre musik. Pointen er at aktivere kroppens afslapnings-respons bevidst.
Social støtte er også vigtig: Tal med nogen om, hvordan du har det. Det kunne være en ven, et familiemedlem eller en psykolog. At dele sine bekymringer kan i sig selv lindre stress. For nogle kan terapi være nødvendigt for at lære nye måder at håndtere pres på. Kognitiv terapi eller stresscoaching kan lære dig værktøjer til at tænke anderledes om krav og forventninger, så de ikke stresser dig så meget.
Overvej også om din læge skal involveres; ved alvorlig stress kan en sygemelding fra arbejdet i en periode være nødvendig for at give dig ro til at komme dig . Husk dog, at en sygemelding skal bruges aktivt – man skal få hjælp og lægge en plan, ellers risikerer man at vende tilbage til samme mølle igen.
Kan man få piller mod stress?
Dette er et hyppigt spørgsmål. Svaret er, at der findes ingen “lykkepille” specifikt mod stress. Stress er ikke en sygdom med en enkelt fysisk årsag, men en tilstand udløst af en kompleks kombination af faktorer. Derfor er der heller ikke en enkel medicinsk kur. Læger ordinerer ikke bare en pille, der fjerner stress. Hvis man går til lægen med stresssymptomer, vil fokus ofte være på at udelukke anden sygdom og så tilbyde samtale, eventuelt henvise til psykolog .
I nogle tilfælde kan man få medicin mod følger af stress: For eksempel kan lægen kortvarigt udskrive sovemedicin mod søvnløshed eller angstdæmpende medicin, hvis angstniveauet er meget højt. Men dette er symptombehandling. Nogle stressramte udvikler depression eller angst, hvor antidepressiv medicin kan komme på tale, men da behandler man depressionen, ikke stressen i sig selv.
Eksperter understreger, at stress ikke skyldes en kemisk ubalance, som kan løses med en pille. Medicin kan måske lindre nogle symptomer midlertidigt, men det fjerner ikke årsagen til stress. Den egentlige “medicin” mod stress er tid, hvile, støtte og ændringer i livsstil. Så svaret er: Nej, der findes ikke en direkte pille mod stress, selvom lægen godt kan hjælpe med medicin mod f.eks. angst eller søvnproblemer i en kort periode.
Ofte stillede spørgsmål om stress
Hvor lang tid tager det at få stress ud af kroppen? – Det afhænger af, hvor belastet du har været, og hvor længe. Mange oplever heldigvis bedring inden for et par måneder, hvis de får stoppet stress i tide og restitueret. I lettere tilfælde kan man føle sig sig selv igen inden for et halvt år eller mindre . Men har du været hårdt ramt af stress i lang tid, kan det tage meget længere.
Forskning fra bl.a. Sverige tyder på, at nogle stressramte stadig har symptomer flere år efter et stress-sammenbrud. Omkring 60% af alvorligt stressramte var stadig sygemeldt efter 1 år, og ca. en fjerdedel havde fortsat kliniske symptomer efter 7-10 år. Det er dog de mest alvorlige tilfælde. For de fleste gælder, at de gradvist får det bedre, men man skal forvente, at flere måneders heling er nødvendigt. Og vigtigst: Man skal undgå at komme for tidligt tilbage i samme stressende situation. Ro og gradvis genoptræning af “stress-musklen” er nødvendig.
Som stresscoach Bjarne Toftegård udtrykker det, er tid den eneste kur, og man skal undgå yderligere belastninger under helingen . Tænk på det som et brækket ben – det skal have tid til at vokse sammen, før du belaster det igen . Det samme gælder for dit sind efter et stresskollaps.
Kan man måle stress i blodet?
Der findes ingen simpel “stress-blodprøve”, som din læge kan tage for at sige om du er stresset. Man kan godt måle niveauer af stresshormonet kortisol i blod, urin eller spyt. Det bruges mest til at diagnosticere sjældne sygdomme (Cushings eller Addisons), ikke til hverdagsstress. Stressniveauer svinger fra person til person og over dagen, så en enkelt kortisolmåling vil ikke give et entydigt svar. Nogle specialklinikker eller forskere måler kortisol over tid via spytprøver for at vurdere stress, men det er ikke almindelig praksis.
Kan man måle stress i blodet på andre måder? Ja, indirekte. Langvarig stress kan give kronisk inflammation i kroppen. Læger kan måle C-reaktivt protein (CRP) i blodet, som stiger ved inflammation, og det kan give en indikation af kroppens belastningsniveau. Men CRP er uspecifikt og kan være forhøjet af mange grunde. Så svaret er: Man kan måle stresshormoner, men de bruges ikke rutinemæssigt til at diagnosticere stress. Typisk vil lægen i stedet vurdere dine symptomer og situation via samtale.
Hvordan skal stress håndteres?
Stress skal håndteres holistisk, da det påvirker både krop, tanker og omgivelser. For det første skal man erkende problemet og ikke bare ignorere det. Dernæst skal man reducere belastningerne. Sørg for og tage en pause fra arbejdet, uddelegere opgaver, forenkle hverdagen. Sådan opbygger du dine ressourcer igen gennem hvile, søvn, sund mad og støtte.
Professionel hjælp kan være nødvendig: Stresscoaching eller psykologisk hjælp til at lære coping-strategier. En vigtig pointe er også, at stress ikke kun er individets ansvar. Hvis stressen stammer fra arbejdsmiljøet, bør arbejdspladsen involveres i løsningen. Ofte er det en kombination af private og arbejdsrelaterede faktorer, der gør én stresset. Overordnet skal stress håndteres ved at fjerne eller mindske de stressudløsende faktorer og styrke din modstandskraft. Det kan inkludere alt fra at tale med chefen om arbejdsbyrden til at øve sig i at tænke mere konstruktivt og få mere motion. Der findes mange konkrete værktøjer og øvelser, det gælder om at finde dem, der passer til dig og din situation.
Hvordan stopper man stress?
Som tidligere nævnt: først ro på, så løsning af problemerne én for én. Hvordan beroliger man sit nervesystem? Med afspænding, dyb vejrtrækning, rolige aktiviteter og gode rutiner. At tage varme bade, lytte til afslappende musik eller være i naturen kan også hjælpe med at geare ned.
Kan man blive syg af bekymringer?
Ja, kroniske bekymringer kan absolut gøre dig fysisk syg over tid. Når du bekymrer dig meget, lever kroppen i en tilstand af forhøjet alarm, “fight or flight” selvom der måske ikke er en reel fare. Det betyder, at stresshormoner konstant pumper rundt. Det kan medføre forhøjet blodtryk, anspændt muskulatur, fordøjelsesproblemer og svækket immunforsvar. Med andre ord kan langvarig psykisk stress fra bekymringer øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, depression og andre lidelser. Man ser f.eks., at folk med angst (hvor bekymring er fremtrædende) ofte også har flere fysiske symptomer. Så krop og psyke hænger sammen. Hvis du går og er bekymret hele tiden, så prøv at søge hjælp til at håndtere de bekymringer, det kan forebygge, at du faktisk bliver fysisk syg af dem.
Kan man få førtidspension pga. stress?
I meget alvorlige tilfælde, ja. Stress i sig selv er ikke en formel diagnose, man kan få pension for. Men konsekvenserne af ekstrem langvarig stress kan føre til varig nedsat arbejdsevne. Ofte vil stressramte, der ikke kommer sig, få diagnoser som depression, angst eller udbrændthed (tilstande, der kan give førtidspension). Ifølge statistikker er næsten halvdelen af tilkendte førtidspensioner begrundet i psykiske lidelser, og blandt disse skyldes 85% ikke-psykotiske lidelser som depression, angst og stress. Så stress-relaterede problemer er faktisk en hyppig årsag til førtidspension i Danmark. Det kræver dog, at alle behandlingstiltag er forsøgt, ressourceforløb er gennemført osv., før kommunen giver pension. I praksis er det kun de mest udmattede stressramte, der ender på førtidspension. Typisk efter flere sygemeldinger, måske fleksjob og vurdering af, at arbejdsevnen er varigt forringet.
Som eksempel er der historier om personer, der efter “stressnedbrud” og kognitive skader (fx svigtende hukommelse) er blevet tilkendt førtidspension i samråd med læger og arbejdsplads. Konklusion: Det er muligt, men kun i yderste konsekvens. Målet er altid, hvis muligt, at hjælpe den stressramte tilbage i en eller anden funktion, da førtidspension er en permanent løsning. Men ja – i værste fald kan langvarig stress og udbrændthed føre til førtidspension, hvis helbredet ikke bedres trods omfattende forsøg på behandling.
Hvad er symptomerne på udbrændthed?
Udbrændthed (burnout) er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig og mental udmattelse forårsaget af langvarig overbelastning, ofte i arbejdssammenhæng. Symptomerne ligner dem, man ser ved stress og depression kombineret. Typiske symptomer på udbrændthed inkluderer en gennemgribende følelsesmæssig træthed, hvor man føler sig drænet og cynisk, samt ligegyldighed eller ufølsomhed over for andre mennesker. Samtidig falder præstationsevnen; man orker knap nok sine opgaver, laver flere fejl, og føler ingen glæde ved arbejdet.
Mange udbrændte føler, at “det hele er lige meget”. Tilstanden kaldes også udmattelsesdepression, fordi symptomerne overlapper med depression (nedtrykthed, håbløshed) kombineret med det ekstreme energitab . Ofte kan den udbrændte person fortælle præcis hvornår det kulminerede. Nogle husker et bestemt øjeblik hvor de brød sammen grædende på arbejde, oplevede svær svimmelhed eller trykken for brystet og simpelthen ikke kunne fortsætte.
Før dette punkt har der tit været fysiske stresssymptomer (hovedpine, rygsmerter) i længere tid, som man har ignoreret. Udbrændthed rammer især dedikerede, hårdtarbejdende personer i omsorgs- eller undervisningsfag. Det vigtige at vide er, at udbrændthed ikke betyder man aldrig kan komme tilbage. Med lang tids hvile, stressbehandling, eventuelt terapi og ofte ændringer i arbejdssituationen kan man godt komme sig igen. Det tager tid, og det er selvfølgelig bedre at forebygge, inden man når at brænde helt ud.
Hvilket stof mangler man ved depression?
Forskning tyder på, at hjernens kemi spiller en rolle i depression. Det stof, man oftest taler om, er neurotransmitteren serotonin. Populært siger man, at depression kan skyldes “mangel på serotonin” i hjernen, selvom det forenkler billedet lidt. Men det er korrekt, at et generelt nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression. Serotonin kaldes også “lykkehormonet” (selvom det teknisk er et signalstof), fordi det bidrager til følelse af velvære.
Mange antidepressive lægemidler – de såkaldte SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors) – virker ved at øge serotonins tilgængelighed i hjernen . Ud over serotonin kan også andre signalstoffer som noradrenalin og dopamin være i ubalance ved depression. Men hvis spørgsmålet er hvilket stof, man mangler ved depression, så er det almindelige svar: Serotonin. Dog skal det understreges, at depression er kompleks, det handler ikke kun om én kemisk substans, men også om psykologiske og sociale faktorer. Den gamle “kemiske ubalance”-forklaring er for simpel, men den peger på serotonin, fordi mange depressionsramte har gavn af medicin, der netop påvirker serotoninniveauet.
Stress kan ramme alle
Stress kan ramme alle og viser sig ved en kombination af fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn. De 5 tegn på stress vi har gennemgået – irritabilitet, ændret appetit/vægt, hovedpine/spændinger, maveproblemer og søvnforstyrrelser – er advarselslamper, du bør tage alvorligt. Ignorerer man dem, risikerer man et egentligt stress-sammenbrud eller udbrændthed, som kan tage lang tid at komme sig over. Heldigvis kan stress behandles og forebygges. Lyt til din krops signaler, sæt ind i tide, og søg hjælp hvis nødvendigt. Med de rette tiltag – ro, støtte, sunde vaner og eventuelt professionel hjælp – kan selv alvorlig stress vendes til, at du genfinder balancen og trives igen . Pas på dig selv, og husk: Ingen præstationer er det værd at ødelægge sit helbred for.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Netdoktor, Psykiatrifonden m.fl. (se referencer i teksten)