Som psykoterapeut møder jeg indimellem et tungt og svært emne: vold i nære relationer, hvor den ene part har ADHD.
Det er et følsomt felt, for det handler om noget, vi ikke må bagatellisere, men heller ikke må forsimple.
Jeg vil starte med at sige det helt tydeligt: ADHD er ikke en undskyldning for vold.
Ingen diagnose fritager et menneske for ansvar for sine handlinger. Men, og det er et vigtigt men, vi kan ikke komme udenom, at ADHD kan skabe nogle sårbarheder, der, i kombination med andre faktorer, kan øge risikoen for, at konflikter eskalerer.
Hvis vi vil forebygge og ændre mønstrene, må vi turde se på den bagvedliggende dynamik. Ikke for at legitimere adfærden, men for at forstå, hvad der driver den og hvad der kan ændres.
1. Dårlig følelsesregulering
En af de mest gennemgående udfordringer ved ADHD er svækket følelsesregulering.
Jeg har siddet over for mange klienter, der fortæller, at deres følelser går fra 0 til 100 på få sekunder. Det kan være vrede, frustration, jalousi eller en følelse af at blive uretfærdigt behandlet.
For en person med ADHD kan selv små triggers føles som store. En bemærkning, en afvisning, en diskussion om noget praktisk, pludselig står hele følelsesapparatet i brand.
Hvis man mangler værktøjer til at håndtere den intensitet, kan det føre til råb, beskyldninger eller fysisk adfærd. Det betyder ikke, at alle med ADHD reagerer sådan, men det er en kendt risiko, hvis reguleringen ikke er på plads.
I terapi arbejder vi ofte med at:
Lære at opdage signalerne på, at man er ved at “koge over”. Indføre pauser i konflikten, før følelserne tager styringen. Bruge vejrtrækning, grounding eller fysisk afstand for at falde ned.
2. Impulsivitet
Impulsivitet er ikke bare at sige ting, man fortryder, det kan også være at handle uden at overveje konsekvenserne.
For en partner til en person med ADHD kan det føles, som om udbruddene kommer “ud af det blå”. Sandheden er, at reaktionen ofte er bygget op over tid, men når den udløses, går det stærkt.
Jeg har talt med mennesker, der bagefter er rystede over, hvad de har sagt eller gjort. De oplever, at det nærmest “skete af sig selv”. Men selvom det føles sådan, er det ikke uden ansvar, det handler om, at impulsen vandt over refleksionen.
Vejen frem kan være at træne evnen til at:
Genkende de situationer, hvor man oftest mister kontrollen.
Lære at trække sig 2-3 minutter, inden man svarer. Øve bevidst langsomhed i konflikter, selv når det føles unaturligt.
3. Overstimulering og stress
Mennesker med ADHD lever ofte med et nervesystem, der hurtigere bliver overbelastet.
Høj lyd, mange indtryk, pres fra arbejde eller relationer, alt sammen kan tære på ressourcerne. Når vi taler om nervous system overload, mener vi den tilstand, hvor hjernen ikke længere kan sortere i indtrykkene.
I den tilstand falder tolerancen markant. Små uenigheder kan føles uoverskuelige. En kommentar kan ramme som et angreb. Og i stedet for at kunne parkere følelsen, kommer reaktionen prompte.
Her hjælper det at:
Identificere de typiske overstimuleringsmomenter. Planlægge ro-pauser i hverdagen, især før man skal tale om svære ting.
Bruge klare aftaler om, hvornår konflikter tages op, så de ikke eksploderer midt i overbelastningen.
4. Traumer eller opvækst med vold
Når ADHD møder en baggrund med traumer eller vold, kan det blive en giftig cocktail.
Opvækst i utrygge omgivelser kan give indlærte reaktionsmønstre, hvor vrede eller fysisk magt bliver “værktøjer” til at håndtere uenigheder.
Hvis disse mønstre ikke er blevet bearbejdet, kan de blusse op i voksenlivet, især når ADHD’s udfordringer med regulering og impulskontrol er til stede.
Jeg har set, hvordan gamle mønstre kan trigges af noget så simpelt som en partner, der hæver stemmen eller går væk midt i en samtale.
For den, der har oplevet svigt, kan det føles som et voldsomt afvisningssignal og reaktionen kan blive tilsvarende voldsom.
Terapeutisk arbejde med traumer kan:
Skabe forståelse for, hvorfor man reagerer, som man gør. Lære nye måder at håndtere følelser af afvisning og uretfærdighed. Afmontere gamle, destruktive mønstre, der ikke længere tjener én.
5. Misbrug eller andre psykiske udfordringer
Alkohol, stoffer, depression, angst eller personlighedsforstyrrelser kan forværre risikoen for voldelig adfærd markant.
For nogle fungerer misbrug som en “selvmedicinering” mod ADHD-symptomer, men det skaber i virkeligheden endnu mere ustabilitet i humør og impulskontrol.
Når misbrug er blandet ind, bliver arbejdet dobbelt: først at få styr på afhængigheden, derefter at arbejde med relationen og konflikterne. Uden den rækkefølge bliver forandringen sjældent varig.
Hvad kan en partner gøre?
At være kæreste til en person med ADHD, der udviser voldelig adfærd, er hårdt og komplekst. Mange håber, at “det bare er ADHD’en” og derfor kan løses hurtigt. Men som du kan se, er billedet mere nuanceret.
Som partner har du ret til at:
Sætte klare grænser for, hvad du vil være med til. Insistere på, at voldelig adfærd stoppes med det samme. Søge professionel hjælp – både sammen og hver for sig.
Og du har ret til at gå, hvis grænserne fortsat overskrides.
Terapi som en vej til forandring
I mit arbejde med par, hvor ADHD og konflikter fylder, bruger vi ofte en kombination af:
Psykoedukation: Viden om ADHD og følelsesregulering. Konflikthåndtering: Aftaler om, hvordan man taler sammen under pres. Individuel terapi: For at bearbejde personlige traumer eller mønstre. Praktiske strategier: Pauser, signalord, miljøændringer.
Forandring kræver tid, konsekvens og vilje. Men jeg har set par komme stærkere ud på den anden side, ikke fordi diagnosen forsvandt, men fordi begge parter lærte at navigere i dens udfordringer på en ny måde.
Støtteguide til pårørende til en med ADHD – når vold og konflikter fylder
Som psykoterapeut har jeg siddet med mange pårørende, der næsten hvisker, når de fortæller om deres situation.
De siger ting som “Det er jo ikke hele tiden… men når det sker, bliver jeg bange” eller “Jeg ved godt, det er ADHD’en – men jeg kan ikke holde det ud længere”.
At leve tæt på et menneske med ADHD kan være intenst, kærligt og livfuldt – men hvis relationen også rummer vold, råb eller gentagne grænseoverskridelser, er det et alvorligt tegn på, at noget skal ændres.
I denne guide vil jeg hjælpe dig med at forstå, hvorfor vold kan opstå i relationer med ADHD, uden at vi på nogen måde undskylder adfærden. Jeg vil give dig værktøjer til at sætte klare grænser, håndtere konflikter i praksis, passe på dit eget nervesystem og vide, hvornår det er tid til at søge hjælp.
1. Forstå situationen – uden at undskylde den
Det første, jeg vil understrege, er dette: ADHD er ikke en årsag til vold – men det kan være en risikofaktor, fordi diagnosen påvirker følelsesregulering, impulskontrol og evnen til at håndtere stress.
Når vi ser vold i relationer, hvor den ene part har ADHD, er det ofte et samspil mellem flere ting:
Dårlig følelsesregulering – følelser, der går fra 0 til 100 på få sekunder. Impulsivitet – handling før tanke. Overstimulering – når sanseindtryk og stress får nervesystemet til at koge over. Tidligere traumer – gamle mønstre fra opvækst med vold eller utryghed. Misbrug eller psykiske udfordringer – der forværrer impulskontrol.
Jeg har mødt pårørende, der siger “Det er jo ikke hans mening” eller “Hun er bare så stresset”. Det kan være rigtigt, men det er samtidig vigtigt at huske, at manglende intention ikke gør handlingen mindre skadelig.
Forståelse er nyttig, fordi den giver os indblik i, hvad vi skal arbejde med – men forståelse må aldrig blive en undskyldning, der fastholder dig i en farlig eller nedbrydende situation.
2. Sæt dine grænser – og hold fast
Mange pårørende oplever, at deres egne grænser bliver skubbet lidt efter lidt. Først er det råb, der føles ubehagelige. Så bliver det en hånd i armen under et skænderi. Så et skub. Pludselig står man i en situation, man aldrig troede, man ville acceptere.
At sætte grænser betyder ikke bare at sige fra – det betyder også at handle på det, når grænsen overskrides.
Et eksempel:
“Hvis du råber ad mig, går jeg ud af rummet”. “Hvis du lægger hånd på mig, stopper samtalen, og vi tager den først op, når vi begge er rolige”. “Hvis det sker igen, flytter jeg mig fysisk fra situationen – også selvom du ikke vil have det”.
Når jeg arbejder med klienter, beder jeg dem være konkrete om, hvad de accepterer, og hvad de ikke gør. Ikke generelle sætninger som “Jeg vil ikke finde mig i det”, men helt klare beskrivelser af adfærd, der er uacceptabel.
Husk: Grænser er ikke til for at kontrollere den anden – de er til for at beskytte dig.
3. Konflikthåndtering i praksis
Når konflikten først er i gang, er det sjældent muligt at “tale den ned” med logik. Nervesystemet er i alarmberedskab, og impulserne kører stærkere end fornuften.
Derfor handler konflikthåndtering med en partner, der har ADHD, ofte om at regulere tempo og intensitet, så I begge kan komme ned i et niveau, hvor I faktisk kan høre hinanden.
Her er nogle strategier, jeg ofte lærer pårørende:
Brug aftalte signalord
Aftal et ord eller en sætning, der betyder “vi skal stoppe nu” – og respekter det begge to.
Skab fysisk afstand
Gå ind i et andet rum, ud på altanen eller en tur om blokken. Fysisk afstand kan bryde mønsteret.
Hold pauser før samtaler
Tag først den svære snak, når begge er rolige. For personer med ADHD kan det være nødvendigt at vente længere, end man selv føler er “normalt”.
Fokuser på én ting ad gangen
Mennesker med ADHD kan hurtigt føle sig overvældede, hvis flere kritikpunkter kommer på én gang. Hold fokus på én konkret situation frem for hele forholdets historie.
4. Pas på dit eget nervesystem
Jeg ser ofte, at pårørende til en person med ADHD og voldelig adfærd bliver slidte, ængstelige og trætte – også selvom volden “kun” er verbal. Det konstante alarmberedskab kan give stresssymptomer, søvnproblemer og lavt selvværd.
For at kunne være der for andre, må du først være der for dig selv.
Praktiske måder at beskytte dit nervesystem på:
Sørg for regelmæssige pauser væk fra hjemmet. Opsøg mennesker, der støtter dig, og som du kan tale åbent med. Lav daglige rutiner, der giver ro – det kan være gåture, yoga, meditation eller bare stille tid med en bog. Spis og sov så regelmæssigt som muligt – det er banalt, men det styrker din modstandskraft.
Det vigtigste er, at du ikke lever hele dit liv i reaktion på din partners humør eller adfærd. Du har brug for et selvstændigt fundament.
5. Hvornår skal du søge hjælp – eller gå?
Der er nogle klare tegn på, at det er tid til at få professionel hjælp – eller forlade relationen.
Søg hjælp, hvis:
Vold (fysisk eller psykisk) sker mere end én gang. Du mærker angst eller uro, når din partner kommer hjem. Du holder op med at fortælle familie og venner, hvad der foregår. Du begynder at tvivle på, om du overdriver – selvom du inderst inde ved, det er alvor.
Professionel hjælp kan være individuel terapi, parterapi (hvis det er sikkert), kontakt til en krisecenter-hotline eller rådgivning for pårørende.
Og ja – nogle gange er den eneste sikre løsning at gå.
Det kan være det sværeste skridt, men også det mest livsvigtige. Ingen relation er værd at blive ødelagt for.
Specialiseret behandling mod voldelig adfærd
Dialog mod Vold – Et landsdækkende tilbud til personer, der udøver vold i nære relationer. De arbejder både individuelt og i gruppeforløb med at forstå egne reaktionsmønstre, lære selvkontrol og udvikle nye måder at håndtere konflikter på. Mandecentret – Tilbyder rådgivning, krisehjælp og forløb, hvor mænd kan få hjælp til at bryde voldsmønstre. Kvinderådgivninger – Der findes også rådgivningstilbud målrettet kvinder, som udøver vold, selvom det er mindre udbredt.
Psykoterapi og ADHD-specialiseret hjælp
Mange voldelige udbrud hænger sammen med manglende følelsesregulering. Her kan individuelle terapiforløb, fx metakognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi, være effektivt. Hvis personen har ADHD, er det vigtigt at finde en terapeut med erfaring inden for ADHD og impulsivitet, så strategierne bliver realistiske.
Praktiske og medicinske tiltag
ADHD-udredning og evt. medicinsk behandling kan mindske impulsivitet og overstimulering. Lære konkrete konflikthåndteringsværktøjer: time-outs, signalord, og planlagte pauser i diskussioner. Deltage i kurser eller grupper om vredehåndtering.
Anonyme hotlines og akuthjælp
Lev Uden Vold Hotline (1888) – døgnåben, anonym og gratis, både for voldsudøvere og voldsudsatte. Nogle kommuner har lokale “stop vold”-projekter, der kan tilgås direkte via borgerservice eller jobcenter.