Jeg møder ofte klienter med ADHD, som siger noget i retning af: “Jeg bliver så hurtigt overvældet… Det er som om, mine sanser ikke har et filter.”
For mange er ADHD ikke kun et spørgsmål om koncentrationsbesvær, impulsivitet eller struktur. Det handler også om, hvordan sanserne bearbejder indtryk og for nogle er det som at have en radio, der altid står lidt for højt, et lys, der altid blænder, eller en hud, der reagerer på den mindste berøring.
Sanseforstyrrelser eller sansesensitivitet, ikke en officiel del af ADHD-diagnosen, men de optræder ofte sammen. Når jeg i terapien spørger ind til lys, lyd og berøring, åbner det ofte en ny forståelse for klienten. Pludselig giver de små daglige irritationer mening, og vi kan begynde at arbejde med strategier.
Lys, lyd og berøring – sansesensitivitet i hverdagen
Sansesensitivitet handler om, at hjernen reagerer stærkere på bestemte stimuli, end de fleste andre mennesker gør. For nogle er det et enkelt område, der driller. For andre er det flere sanser på én gang.
Lys
Jeg har talt med voksne med ADHD, der beskriver det som at gå rundt uden solbriller på en sommerdag, selv når de er indendørs. Lysrør på kontoret kan føles som stroboskoplys. Skærme kan blænde. Selv en solstråle gennem vinduet kan gøre det svært at fokusere. Det handler ikke om at være “pivet”, hjernen bearbejder simpelthen lyset på en mere intens måde.
Lyd
Lyd er nok den mest udbredte udfordring, jeg hører om. Baggrundsstøj, der for de fleste er til at overse, kan for en person med ADHD være umulig at ignorere. Samtaler på en café, summen fra en computer, trafik udenfor, alt konkurrerer om opmærksomheden. Nogle oplever også pludselige lyde som nærmest smertefulde, fordi nervesystemet reagerer med et “alarmsignal”.
Berøring
Når det gælder berøring, kan det være både fysisk ubehageligt og psykisk forstyrrende. Et mærkat i nakken på en trøje, en uventet hånd på skulderen, eller en stofkvalitet, der føles forkert, kan stjæle al fokus. Det er ikke et spørgsmål om at være sart, det er nervesystemet, der registrerer berøring mere intenst end gennemsnittet.
Taktile og auditive triggers i hverdagen
I hverdagen kan disse sanseforstyrrelser blive til “triggers”, altså situationer, der udløser irritation, stress eller udmattelse. For personer med ADHD kan det være særligt udfordrende, fordi impulsiviteten og den manglende filterfunktion i forvejen gør det sværere at regulere reaktionen.
Eksempler jeg ofte hører:
På arbejdet: Summen fra printeren, kollegaer der klikker med kuglepenne, eller telefoner der ringer konstant. I familien: Børn, der leger højlydt, køkkenmaskiner der kører, eller fjernsyn og musik på samme tid. I trafikken:
Dækstøj, horn eller motorlyde, der føles som små stød i kroppen. I sociale sammenhænge: Mange stemmer på én gang, baggrundsmusik og samtaler, der flyder sammen til en uoverskuelig lydmur.
Disse triggers kan lede til nervous system overload, altså en tilstand, hvor nervesystemet bliver overstimuleret og ikke længere kan bearbejde indtryk på en hensigtsmæssig måde. Det er her, mange oplever, at deres ADHD-symptomer bliver forstærket: rastløshed, kort lunte, eller at “klappen går ned”.
Sensorisk integration i terapien
Når jeg arbejder med ADHD og sanseforstyrrelser, handler det ofte om sensorisk integration, altså at hjælpe hjernen og kroppen til at samarbejde bedre om at bearbejde sanseindtryk.
Det kan ske på flere måder:
1. Bevidsthed og accept
Første skridt er at blive bevidst om, hvilke sanser der oftest overbelaster. Mange opdager først omfanget, når vi taler om det i sessionerne. At kunne sige “Det er ikke mig, der er forkert, min hjerne arbejder bare anderledes” er et vigtigt skridt.
2. Sanseprofiler
Jeg bruger nogle gange en sanseprofil som redskab. Den kan vise, hvilke stimuli der er mest belastende, og hvornår på dagen det sker. For nogle er det lyde om morgenen, for andre lys om eftermiddagen. Når mønstrene er tydelige, kan vi begynde at lave justeringer.
3. Tilpasning af miljø
Små ændringer kan gøre en stor forskel: Støjdæmpende hovedtelefoner, dæmpet belysning, blødere tøjmaterialer eller pauser væk fra stimuli. Det handler ikke om at “skærme sig” fra alt, men om at skabe balance.
4. Reguleringsteknikker
Her arbejder vi med åndedrætsøvelser, korte mindfulness-øvelser eller kropslige teknikker, der beroliger nervesystemet. Det kan være at fokusere på en tryg sans fx at mærke fødderne i gulvet eller en varm kop te i hænderne.
5. Terapeutisk eksponering
For nogle kan gradvis eksponering for bestemte stimuli hjælpe. Hvis en bestemt lyd trigger en voldsom reaktion, kan vi i trygge rammer arbejde med at mindske reaktionen over tid.
Når ADHD og sanseforstyrrelser påvirker relationer
Sanseforstyrrelser bliver ikke kun et individuelt problem, de kan også skabe misforståelser i relationer. En partner kan tro, man afviser dem, når man trækker sig fra fysisk kontakt, selvom det handler om overstimulation. Forældre kan blive frustrerede over et barn, der “overreagerer” på små ting. Venner kan tolke det som manglende interesse, hvis man undgår visse miljøer.
Her er kommunikation afgørende. At kunne sige:
“Det er ikke dig, lige nu er mit system bare fyldt op, og jeg har brug for ro.”
Når vi kan sætte ord på, bliver det lettere for andre at forstå og støtte.
Terapi uden medicin – er det muligt ved sanseforstyrrelser?
Mange med ADHD bruger medicin som en del af behandlingen, men sanseforstyrrelser kan vi også arbejde med terapeutisk, både med og uden medicin. Jeg har set store forbedringer hos klienter, der gennem målrettet sensorisk træning og bevidsthed har fået langt færre overstimuleringsreaktioner.
Nøglen er vedholdenhed og at integrere reguleringsstrategier i hverdagen, så de bliver lige så naturlige som at tage en jakke på, når det regner.
Mine råd til dig, der genkender sanseforstyrrelser
Bliv nysgerrig på dine sanser, før dagbog over, hvornår du føler dig mest overbelastet, og hvad der udløste det. Lav små justeringer, prøv med lysdæmpere, bløde materialer, eller korte pauser fra skærme. Kommunikér med omgivelserne, fortæl ærligt, hvad der hjælper dig, så de ikke tolker dine reaktioner forkert.
Træn regulering, åndedrætsøvelser, grounding og mindfulness kan hjælpe nervesystemet ned i gear.
Søg professionel støtte, en terapeut med erfaring i ADHD og sanseintegration kan hjælpe dig med målrettede værktøjer.
Sanseforstyrrelser ved ADHD er ikke noget, man skal “hærdes” imod eller ignorere. De er et reelt udtryk for, hvordan hjernen bearbejder verden. Når vi forstår dem og lærer at navigere i dem, bliver hverdagen lettere, relationer mere harmoniske, og selvværdet stærkere.