Jeg møder mange mennesker i min praksis, som kommer med én sætning, der går igen: “Jeg ved ikke, hvad der er galt, jeg har bare ikke lyst til noget længere.” Måske genkender du det. En tomhed, der har sneget sig ind. En følelse af, at selv det, der før betød noget, nu bare føles ligegyldigt. Som om verden fortsætter, men du selv er gået i stå.
Depression er en af de mest almindelige grunde til, at folk opsøger psykoterapi. Og det giver mening, for depression er ikke bare en dårlig dag eller lidt træthed. Det er en tilstand, hvor både tanker, følelser, krop og adfærd påvirkes.
Det kan føles, som om hele livet har mistet farve. Hverdagens opgaver bliver tunge som bly. Energi og glæde forsvinder. Og ofte følger selvbebrejdelse, skam og ensomhed med i kølvandet.
Jeg vil herunder gerne dele nogle af de mest centrale årsager og oplevelser, som jeg ser hos mennesker med depression. Det er ikke for at sygeliggøre almindelige følelser, men for at give sprog til det, der kan være svært at sætte ord på. Og for at vise, at der findes hjælp mod depression, og at det faktisk er muligt at få livet tilbage, én lille bid ad gangen.
Nedtrykthed og håbløshed
Når vi taler om depression, er det ofte følelsen af nedtrykthed og håbløshed, der fylder mest.
Det kan starte med små ting: Man står op og mærker, at energien ikke er der. At man ikke rigtig har lyst til at komme i gang med dagen. Man kigger på kalenderen og føler sig overvældet, eller ligefrem ligeglad.
Det, der før gav glæde, måske samvær med familien, en løbetur, hobbyer, føles pludselig ligegyldigt. Humøret falder, og verden mister sin glød.
Med tiden kan det udvikle sig til en følelse af opgivenhed. Man orker ikke mere. Tanker som “det bliver aldrig bedre” eller “jeg kommer aldrig ud af det her” begynder at fylde. Nogle beskriver det som at sidde fast i en grå tåge, hvor man godt kan se, at solen skinner udenfor, men ikke længere kan mærke den indeni.
Når håbet forsvinder, forsvinder også ofte lysten til at række ud. Og det er netop det farlige ved håbløshed: Den får én til at trække sig væk fra andre. Man isolerer sig, fordi man ikke orker at være “på”, og fordi man måske føler sig som en byrde.
Som psykoterapeut møder jeg mange, der har gået alt for længe alene med de her følelser. De har holdt facaden, gået på arbejde, passet børn, men indeni er de ved at knække. Og det slider. Det slider på kroppen, søvnen, relationerne og selvbilledet.
Mange beskriver, hvordan de begynder at tænke: “Måske er det bare sådan, mit liv er nu”. Men det behøver det ikke være. Der er hjælp at hente og det første skridt er ofte at turde sige det højt: “Jeg har det ikke godt.”
Lavt selvværd
En af de mest tilbagevendende tråde, jeg ser i terapi med mennesker, der kæmper med depression, er lavt selvværd.
Det viser sig på mange måder. Nogle har en indre stemme, der konstant kritiserer dem:
“Du er ikke god nok.”
“Du burde tage dig sammen.”
“Alle andre har styr på det, hvorfor kan du ikke bare fungere som dem?”
Andre føler sig forkerte helt ind i knoglerne. Som om de fra barnsben har lært, at de skal præstere for at være noget værd og nu, hvor de ikke længere har energien til at præstere, falder de sammen.
Lavt selvværd er ofte ikke noget, man taler om højt. Mange går med en overflade af kontrol, succes eller venlighed, men indeni føler de sig utilstrækkelige. Og netop derfor kan det være så ødelæggende i depressionen. For når man i forvejen føler sig tom og træt og så oveni det har en indre dommer, der fortæller én, at man også er dårlig til at have det skidt, så føles det næsten umuligt at løfte sig.
I terapien arbejder vi med at identificere de her negative tankemønstre. At få øje på, hvordan de er opstået, ofte tidligt i livet og hvordan de har påvirket selvbilledet.
Det handler ikke om at overbevise sig selv om, at man “er fantastisk” hele tiden, men om at finde frem til et mere realistisk og venligt billede af sig selv. At kunne sige: “Jeg er ikke perfekt, men jeg er god nok.” At kunne rumme fejl uden at miste sig selv.
Lavt selvværd og depression går hånd i hånd. Men det gode er, at når man begynder at styrke sit selvværd, ved at tale mere kærligt til sig selv, ved at tage sine egne behov alvorligt, ved at mærke sine grænser, så begynder depressionen ofte at løsne sit greb. Det er ikke en hurtig vej, men det er en mulig vej.
Meningsløshedsfølelse
Mange, der kæmper med depression, beskriver en følelse af, at livet ikke længere giver mening.
Det kan komme snigende, som om den indre kompasnål, der før pegede i en retning, er gået i stykker. Man vågner om morgenen og spørger sig selv: “Hvad er egentlig pointen?”
Det hele føles som et stort hamsterhjul: man gør det samme hver dag, men uden at det føles rigtigt. Eller man har opnået det, man “burde” ville uddannelse, job, familie og alligevel føles det tomt.
Ofte opstår meningsløsheden i forbindelse med store livsovergange eller kriser. En skilsmisse. En fyring. Børnene, der flytter hjemmefra. Et dødsfald. Eller bare det stille og roligt at vågne op og indse, at det liv man lever, måske ikke er i tråd med det, man inderst inde længes efter.
I min praksis arbejder jeg også eksistentielt med depression. Det vil sige, at vi ikke kun ser på symptomer og strategier, men også på de dybere lag: Hvad er vigtigt for dig? Hvad giver dit liv mening? Hvor føler du dig forbundet? Hvad har du måske glemt at mærke, fordi du har løbet for stærkt? Det handler ikke om at finde ét stort svar, men om at genopdage små brudstykker af mening og gå derhen, hvor det giver en følelse af liv.
Nogle finder ny mening i nære relationer. Andre i naturen, kreativitet, frivillighed, spiritualitet eller bare i det at være til stede med sig selv uden krav. Det centrale er, at vi i terapi sammen finder ud af, hvor meningen er blevet væk og hvordan du måske kan finde den igen. Ikke nødvendigvis med det samme. Men med små skridt. Med nysgerrighed. Med håb.
En almindelig lidelse – men aldrig ligegyldig
En af de ting, jeg ofte hører fra mine klienter, er en vis skam over at have det sådan her. Mange siger: “Der er jo ikke sket noget slemt – jeg burde ikke have det så dårligt.” Eller: “Andre har det værre end mig.”
Men depression er ikke noget, man fortjener eller ikke fortjener. Det er en psykisk tilstand, som kan ramme hvem som helst. Høj som lav. Ekstrovert som introvert. Stærk som sårbar.
Depression er noget mange mennesker møder i livet almindelig lidelse
Derfor vil jeg også gerne sige dette til dig, der måske genkender dig selv i noget af det, jeg har skrevet: Du er ikke alene. Du er ikke forkert. Og du kan få det bedre.
Det første skridt er at række ud. Det kan være til din læge, til en god ven, til en terapeut. Bare det at få sat ord på det, der føles tungt, kan lette en smule.
Derfra kan vi i fællesskab arbejde med de lag, der ligger bag: Nedtryktheden. Håbløsheden. Den indre kritiker. Tomheden.
Som psykoterapeut arbejder jeg med mennesker i hele Trekantsområdet og det er en gave hver gang at se, hvordan depression kan miste sit greb, når man tør kigge på den med nysgerrighed og mod. Når man begynder at mærke sig selv igen. Når livsgnisten langsomt, men sikkert vender tilbage.
Har du brug for hjælp mod depression?
Hvis du mærker, at noget i dig har genklang med det, du har læst her, så ved, at du er velkommen til at række ud. Jeg tilbyder terapi mod depression her i Trekantsområdet med fokus på tryghed, nærvær og respekt for din unikke historie.
Vi tager det i dit tempo. Der er plads til hele dig, også det, du måske har gemt væk længe. Jeg tilbyder en gratis forsamtale, hvor vi sammen kan se på, om psykoterapi kunne være noget for dig.
Du behøver ikke klare det hele selv. Du må gerne have det svært. Og du må gerne få hjælp.
Du er ikke alene – og det kan blive bedre.
– Psykoterapeut René Terp