Vi lever i en digital verden, hvor skærme og spil fylder mere end nogensinde – og for langt de fleste er gaming en sjov og social fritidsinteresse. Men for nogen glider balancen. Spillet tager over. Timerne forsvinder. Forpligtelser bliver forsømt. Det sociale liv svinder ind. Og man opdager, at man ikke længere spiller for fornøjelsens skyld, men for at undslippe noget andet.
Hos os i klinikken hos Psykoterapeut Terp i Trekantsområdet møder vi flere og flere unge og voksne med det, der i dag kaldes spilafhængighed – eller gaming disorder. Det er en reel, mental udfordring, som kræver mere end en løftet pegefinger og et “luk nu for computeren”.
Vi arbejder med metakognitiv terapi – en effektiv, respektfuld og ikke-dømmende tilgang, der hjælper dig med at tage kontrollen tilbage. Ikke ved at forbyde spillet, men ved at forandre din måde at tænke på.
Hvad er spilafhængighed?
Spilafhængighed (gaming disorder) er en tilstand, hvor computerspil – eller konsolspil, mobilspil eller online gaming – bliver så dominerende, at det går ud over personens livskvalitet. Det handler ikke kun om, hvor mange timer man spiller, men også om hvordan det påvirker ens sociale liv, søvn, skole, arbejde og følelsesmæssige trivsel.
Mennesker med spilafhængighed oplever ofte:
- Tankemylder omkring spillet – selv når de ikke spiller
- Uro, frustration eller vrede, hvis de ikke får lov at spille
- Søvnproblemer på grund af natlig gaming
- Isolation fra venner, familie og aktiviteter
- Skjult spiladfærd og løgne omkring tidsforbrug
- Manglende energi og koncentration i hverdagen
For mange opstår spillet som en flugt fra noget andet: ensomhed, lavt selvværd, uro, stress eller krav man ikke føler, man kan leve op til.
Metakognitiv terapi – en ny og virkningsfuld vej
Hos Psykoterapeut Terp bruger vi den metakognitive tilgang, som er udviklet af den britiske psykolog Adrian Wells. Det er en forholdsvis ny metode, som har vist sig særligt effektiv til behandling af afhængigheder, angst, stress, depression og tvangslidelser – og i stigende grad også ved gamingproblemer.
Metakognitiv terapi handler ikke om at analysere barndom, følelser eller årsager – men om at ændre det mentale mønster, der opretholder afhængigheden her og nu. Vi ser ikke problemet som spillet i sig selv – men som de tankeprocesser, der gør spillet til en “løsning”.
Hvorfor virker metakognitiv terapi mod spilafhængighed?
Fordi afhængighed ikke kun handler om selve handlingen – men om alt det, der foregår i tankerne før, under og efter. Bekymringer, forestillinger, selvkritik, undgåelse, overspringshandlinger. Tanker som:
- “Jeg har alligevel ødelagt det hele – jeg kan lige så godt spille”
- “Jeg burde tage mig sammen, men jeg kan ikke”
- “Bare én time – så stopper jeg”
- “Det er det eneste sted, jeg føler mig god nok”
Metakognitiv terapi lærer dig at genkende og ændre måden, du reagerer på dine egne tanker. Du får konkrete teknikker til at afkoble dig fra overtænkning, stoppe grublerier og styre din opmærksomhed – så du ikke hele tiden bliver trukket ind i spillet mentalt, selv når du er væk fra skærmen.
Hvordan foregår et forløb hos os?
Vi tilbyder et struktureret og individuelt tilpasset forløb i klinikken i Trekantsområdet, både for unge og voksne. Forældre er også velkomne til at deltage i dele af forløbet, hvis det ønskes.
Et typisk forløb strækker sig over 6-8 sessioner, men vi tilpasser længden efter behov. Vi starter altid med en afklarende samtale, hvor vi afdækker udfordringen og lægger en konkret plan.
Session 1-2
- Kortlægning af spiladfærd og mentale vaner
- Introduktion til den metakognitive model
- Identifikation af triggers og tankemønstre
Session 3-5
- Opmærksomhedstræning (Attention Training Technique)
- Planlagt grubletid
- Øvelser i at stoppe ruminering og bekymringer
- Træning i at vælge at handle anderledes – uden kamp
Session 6 og frem
- Forebyggelse af tilbagefald
- Skabe nye mentale strategier
- Opbygning af identitet udenfor spillet
- Eventuelt inddragelse af forældre, hvis det er relevant
Vi tilbyder også online-sessioner for dem, der ikke bor tæt på klinikken, eller som føler sig tryggere bag skærmen i starten.
Eksempel: Jonas fra Fredericia
Jonas var 21 år og boede stadig hjemme. Han spillede op til 12 timer om dagen og havde opgivet sin uddannelse. Det eneste, han glædede sig til, var at logge ind. Hans forældre var frustrerede, men han følte sig misforstået.
Han beskrev, hvordan han konstant tænkte på spillet – også når han ikke spillede. Han havde svært ved at falde i søvn, fordi han kørte spilscenarier i hovedet. Vi arbejdede med at ændre hans tankehåndtering og hans reaktioner på uroen. Gennem opmærksomhedstræning og planlagt bekymringstid fik han gradvist kontrol over sit mentale fokus.
Efter syv sessioner spillede han stadig – men på egne præmisser. I dag spiller han cirka 1-2 timer dagligt, arbejder deltid og er begyndt at træne. “Jeg føler ikke, at spillet styrer mig længere,” sagde han under vores afsluttende samtale.
Ofte stillede spørgsmål
Er spilafhængighed en reel diagnose?
Ja. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anerkendt gaming disorder som en mental lidelse siden 2018. Det betyder, at det ikke bare er “dårlig vane” – men et mønster, der kræver professionel støtte.
Hjælper det at forbyde spillet?
Som udgangspunkt nej. Forbud skaber ofte mere konflikt og skjult adfærd. I metakognitiv terapi handler det om at ændre motivationen og den indre impuls – ikke om at bruge viljestyrke og straffe sig selv.
Kan man gå i terapi uden sine forældre?
Ja. Hvis du er over 18, kan du sagtens få hjælp alene. Hvis du er under 18, inddrager vi forældrene i det omfang, det er nødvendigt og trygt for dig.
Kan man kombinere forløbet med medicinsk behandling?
Vi arbejder ikke medicinsk i klinikken, men vi samarbejder gerne med din læge, hvis der er brug for det.
Er det kun unge, der har problemet?
Nej. Vi har også haft klienter i 30’erne og 40’erne, hvor gaming er blevet en flugt fra stress, ensomhed eller depression. Det kan ramme alle aldre.
En rolig og dømmefri samtale
Hos os møder du ikke løftede pegefingre, moral eller skældud. Du møder forståelse, faglighed og en respektfuld tilgang, hvor vi sammen finder ud af, hvad der skal til for, at du igen føler dig fri.
Vi ser ikke spillet som fjenden. Vi ser afhængighed som et tegn på, at sindet forsøger at lindre noget, det ikke ved, hvordan det ellers skal håndtere.
Og det er netop dét, vi arbejder med.
Din næste mulighed
Hvis du eller en du holder af kæmper med spillet, så ræk ud. Vi tilbyder hjælp til spilafhængighed i Kolding, Fredericia, Vejle og hele Trekantsområdet. Både unge og voksne er velkomne.
Du kan starte med en enkelt samtale. Du forpligter dig ikke til noget. Bare en ærlig snak om, hvad du oplever – og hvordan vi måske kan hjælpe dig videre.
Afslutning
Spilafhængighed stjæler tid, relationer og livsglæde – men det er muligt at tage styringen tilbage. Med metakognitiv terapi kan du lære at forstå og styre de tankemønstre, der holder dig fanget i skærmen.
Du kan komme tilbage til en hverdag med mere ro, fokus og frihed.
Vi står klar til at hjælpe.
—
Psykoterapeut Terp – metakognitiv terapi mod spilafhængighed i Trekantsområdet