Når folk tænker på terapi, forestiller de sig ofte en blød sofa, en terapeut med briller og en uendelig snak om barndomstraumer. Men psykologisk behandling er meget mere end det! Verden af psykoterapi er bred, farverig og fuld af innovative metoder, som mange aldrig har hørt om.
I denne artikel dykker vi ned i tre terapiformer, der måske ikke har fået samme opmærksomhed som de mere kendte metoder som kognitiv terapi eller psykodynamisk terapi. Vi skal snakke om Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Dialektisk adfærdsterapi (DBT) og Somatisk terapi – tre kraftfulde tilgange, der hjælper mennesker med alt fra stress og angst til traumer og følelsesmæssig regulering.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) – Stop kampen, begynd at leve
Forestil dig, at dine negative tanker er som en irriterende flue, der svirrer rundt om dit hoved. Din første reaktion? At vifte den væk. Men jo mere du vifter, jo mere irriteret bliver du – og fluen bliver ved med at komme tilbage.
Det er præcis sådan mange af os håndterer vores tanker og følelser. Vi forsøger at bekæmpe dem, kontrollere dem eller skubbe dem væk. ACT (Acceptance and Commitment Therapy) har en anden tilgang: I stedet for at bekæmpe ubehagelige tanker, lærer du at acceptere dem og fokusere på det, der virkelig betyder noget.
Hvordan fungerer ACT?
ACT handler om seks grundprincipper, der hjælper dig med at håndtere livet uden at blive fanget i dine tanker:
1. Kognitiv defusion – At skabe afstand til sine tanker i stedet for at blive opslugt af dem.
2. Accept – At lære at rumme ubehagelige følelser uden at forsøge at ændre dem.
3. Kontakt med nuet – At være til stede i øjeblikket i stedet for at fortabe sig i fortiden eller fremtiden.
4. Selv som kontekst – At se sig selv som mere end sine tanker og følelser.
5. Værdier – At identificere, hvad der virkelig betyder noget i ens liv.
6. Forpligtet handling – At handle i overensstemmelse med sine værdier, selv når det er svært.
Hvem kan have gavn af ACT?
ACT bruges ofte til behandling af stress, angst, depression og kroniske smerter. Det er en fremragende metode for dem, der føler, at de kæmper en konstant kamp mod deres egne tanker.
Eksempel: Når ACT møder hverdagen
Forestil dig, at du er nervøs for en vigtig jobsamtale. En typisk tankegang kunne være:
“Jeg kommer til at dumme mig, og de vil synes, jeg er uduelig.”
ACT ville ikke prøve at få dig til at fjerne tanken – men i stedet lære dig at acceptere den, se den som en tanke og ikke en absolut sandhed, og handle i overensstemmelse med dine værdier (fx at være modig og tage udfordringer op).
Dialektisk adfærdsterapi (DBT) – Når følelserne er i overhalingsbanen
Nogle mennesker oplever følelser som en form for følelsesmæssigt stormvejr – intense, uforudsigelige og svære at kontrollere. For dem kan Dialektisk adfærdsterapi (DBT) være en gamechanger.
DBT blev oprindeligt udviklet til personer med borderline personlighedsforstyrrelse, men har vist sig effektiv for mange andre, der kæmper med følelsesregulering, selvskade, depression eller PTSD.
Hvad gør DBT speciel?
DBT kombinerer teknikker fra kognitiv terapi med mindfulness og acceptstrategier. Terapiformen bygger på fire søjler:
1. Færdighedstræning i følelsesregulering – At lære at identificere, forstå og håndtere stærke følelser.
2. Distress-tolerance – Strategier til at klare svære situationer uden at forværre dem.
3. Interpersonelle færdigheder – At forbedre relationer og kommunikere klart.
4. Mindfulness – At være til stede i nuet og acceptere sine tanker og følelser uden at dømme dem.
Hvordan ser DBT ud i praksis?
En vigtig del af DBT er “Wise Mind”-modellen, der skelner mellem:
• Emotionel hjerne (Emotion Mind) – Hvor følelser styrer alt, og man handler impulsivt.
• Rationel hjerne (Reasonable Mind) – Hvor alt er logisk, men man ignorerer følelser.
• Visdoms-hjerne (Wise Mind) – En balance mellem de to, hvor både følelser og logik har en plads.
Eksempel: Når følelserne løber løbsk
Hvis du fx bliver enormt vred på en ven, vil Emotion Mind måske få dig til at sende en vred besked i affekt. Reasonable Mind ville sige: “Det betyder ingenting, jeg ignorerer det bare.”
Men Wise Mind ville måske hjælpe dig med at sætte ord på dine følelser på en rolig måde og finde en løsning, der bevarer venskabet.
Somatisk terapi – Når kroppen husker det, du helst vil glemme
Vi bærer alle rundt på gamle oplevelser i kroppen – både de gode og de dårlige. Men nogle gange sidder traumer og stress fast i vores system som en ubuden gæst, der nægter at gå.
Somatisk terapi fokuserer på sammenhængen mellem krop og sind og hjælper klienter med at frigøre fastlåste følelser gennem kropslige teknikker.
Hvordan virker somatisk terapi?
I stedet for kun at tale om dine problemer arbejder somatisk terapi med:
• Åndedrætsøvelser – At regulere nervesystemet gennem bevidst vejrtrækning.
• Kropsbevidsthed – At lære at mærke, hvor stress og traumer “sætter sig” i kroppen.
• Bevægelse og udtryk – At bruge bevægelse til at forløse spændinger.
Hvorfor virker det?
Forskning viser, at traumer ofte bliver lagret i kroppen, ikke kun i hjernen. Det betyder, at selv hvis du ikke tænker på en traumatisk oplevelse, kan din krop stadig reagere med stresssymptomer.
Eksempel: Når kroppen husker mere end hovedet
Har du nogensinde oplevet at få hjertebanken eller blive anspændt i en bestemt situation, uden helt at forstå hvorfor? Det kan være kroppens måde at signalere, at noget i din fortid har sat sig fast – og somatisk terapi kan hjælpe med at løsne det.
Hvilken terapiform passer til dig?
Det afhænger af, hvad du kæmper med:
✅ ACT er fantastisk, hvis du vil lære at acceptere dine tanker i stedet for at kæmpe imod dem.
✅ DBT er ideel for dem, der har intense følelser og har brug for strategier til følelseshåndtering.
✅ Somatisk terapi er oplagt for dig, hvis du føler, at stress og traumer sidder fast i kroppen.
Terapi er ikke one-size-fits-all
Uanset om du kæmper med stress, traumer eller bare vil forstå dig selv bedre, findes der en terapiform, der passer til dig. Måske er en af disse tre metoder lige netop dét, du har brug for – eller måske får du bare en større forståelse af, hvor mange spændende muligheder der er.
Så næste gang nogen spørger: “Har du prøvet terapi?” kan du svare:
“Ja, men ikke bare hvilken som helst terapi – jeg har fundet den metode, der virker for mig.”