Stressudløst angst!

Stress og angst er ord, vi ofte hører nævnt sammen – og det er ikke tilfældigt. Som psykoterapeuter møder vi mange voksne her i Danmark, der oplever stressrelateret angst. Det vil sige angst, som bliver udløst eller forværret af langvarig stress. I denne artikel deler vi vores erfaringer med stressudløst angst, forklarer hvordan stress og angst hænger sammen.

Vi forklarer hvordan vi som terapeuter arbejder med at hjælpe dem, der er ramt. Sproget er til dig som voksen, der måske kæmper med stress og angst, og vi skriver i øjenhøjde i vi-form, da vi ønsker at formidle emnet troværdigt og menneskeligt. Vi håber, du kan genkende noget af det og finde håb og viden til at komme videre.

Kan stress udløse angst?

Ja, det kan det. Vi ser det ofte i vores praksis: Langvarig eller meget intens stress kan udløse angst. Når du er stresset over længere tid, holdes krop og sind i konstant alarmberedskab. Kroppen pumper stresshormoner (adrenalin og kortisol) ud for at klare udfordringerne, og dit nervesystem kører i et højt gear. Det er nyttigt i kortere perioder, men hvis alarmberedskabet aldrig får lov at slukke, begynder det at slide på dig både fysisk og psykisk.

Angst og stress ligner hinanden på mange måder, og symptomerne overlapper: For eksempel kan stress give hjertebanken, svedige håndflader, søvnløshed og ubehag i maven. Præcis de samme symptomer kender vi fra angst. Faktisk kan længerevarende stress, hvis det ikke bliver håndteret, øge risikoen for at udvikle en decideret angstlidelse. Man kan sige, at stress “baner vejen” for angst ved at gøre dit nervesystem sårbart og overopmærksomt på fare.

Forestil dig for eksempel en person, der i månedsvis har klaret et alt for højt arbejdspres. Kalenderen har været booket, og pauserne få. Pludselig en dag, måske endda på en fridag efter det travleste overstået får vedkommende et voldsomt angst anfald. Hjertet hamrer afsted, kroppen ryster, det sortner for øjnene, og personen tror måske, at han er ved at få et hjerteanfald. Det føles, som om kroppen siger fra med et brag. I virkeligheden er det stressens akkumulerede effekt, der nu har udløst et panikanfald, et klassisk eksempel på, at stress kan udløse angst.

Vi beroliger altid vores klienter med, at sådanne angstanfald ikke er farlige, selvom de er skræmmende. De er kroppens måde at råbe op og fortælle, at noget skal ændres. Når stressniveauet bliver for højt for længe, kan angsten altså komme pludseligt til overfladen på denne måde.

Andre gange udvikler angst sig mere snigende i kølvandet på stress. Det behøver ikke være et dramatisk anfald fra den ene dag til den anden. Nogle oplever i stedet en gradvis tiltagende angst: konstant uro i kroppen, anspændthed, irritabilitet og vedvarende bekymringer (det vi kalder tankemylder). Måske begynder man at sove dårligt om natten, fordi hjernen ikke “kobler af”, selv når man prøver at hvile. Man er hele tiden på vagt og føler måske, at der skal meget lidt til, før bægeret flyder over. Denne tilstand hænger ofte sammen med stress, der har stået på længe. Det er som om, nervesystemet har vænnet sig til at køre i højeste alarmberedskab, selv når der ikke længere er en konkret fare.

Vi har i vores klinik mødt flere, som først fik angst efter at den oprindelige stressfaktor forsvandt, for eksempel efter en krævende periode på jobbet eller efter at have passet en syg pårørende i lang tid. Når roen endelig burde indfinde sig, reagerer kroppen i stedet med angst. Det kan virke paradoksalt, men giver mening: Under den akutte stress “holder man sammen på sig selv”, og bagefter kollapser systemet lidt og lader al den undertrykte alarm komme ud som angst.

Kort sagt: Stress og angst hænger tæt sammen. Stress kan gøre dig mere sårbar over for angst, og mange symptomer på stress er angst-agtige. Derfor ser vi ofte, at når vi hjælper folk med at håndtere deres stress, falder angstniveauet også – og omvendt: får man styr på angsten, vil kroppen opleve mindre stress.

Typer af angst og diagnoser

Angst er ikke bare angst, der findes forskellige angst typer, og det er forskelligt, hvordan stress kan udløse eller påvirke dem. Som psykoterapeuter er vi opmærksomme på, at angst kan komme til udtryk på mange måder. Her er nogle af de mest almindelige former for angst, vi møder hos stressramte voksne:

• Generaliseret angst: Denne type angst viser sig som en vedvarende bekymring og nervøsitet på tværs af mange områder i livet. Man bekymrer sig over alt fra økonomi og arbejde til helbred og fremtid, ofte uden pause. Stress kan være en udløsende faktor – for eksempel kan en lang periode med overbelastning gøre, at bekymringerne sætter sig fast og bliver kroniske. Generaliseret angst er karakteriseret ved symptomer som indre uro, muskelspændinger, søvnproblemer og svært ved at koncentrere sig, fordi tankerne konstant kredser om potentielle farer og problemer.
• Panikangst: Panikangst indebærer pludselige, intense angstanfald (panikanfald) med voldsomme fysiske symptomer som hjertebanken, åndenød, svimmelhed, sveden og frygt for at dø eller miste kontrollen. Som vi beskrev tidligere, kan stress udløse sådan et anfald – især hvis man ignorerer stresssignalerne igennem lang tid. Vi har set eksempler på personer, der efter måneder med højt pres oplever det første panikanfald ud af det blå. Panikangst kan være meget skræmmende, og det er ikke ualmindeligt, at folk ender på skadestuen første gang, fordi de tror, det er et fysisk akut problem. Heldigvis er panikanfald i sig selv ufarlige, om end ubehagelige, og med den rette hjælp kan man lære at håndtere dem.
• Socialangst (socialfobi): Social angst viser sig som en overvældende nervøsitet eller angst i sociale situationer, fx når man skal tale i forsamlinger, møde nye mennesker eller blot være blandt andre af frygt for at blive vurderet eller dumme sig. Stress kan forværre social angst. Hvis man i forvejen er usikker socialt, kan en stresset periode med fx mange arbejdsopgaver eller konflikter tære på overskuddet og selvværdet, så det bliver sværere at overskue sociale situationer. Omvendt kan social angst også i sig selv udløse stress, fordi man hele tiden er anspændt og bekymret før og under sociale begivenheder.
• Fobier: Fobier er intense, irrationelle angstreaktioner rettet mod specifikke ting eller situationer – for eksempel edderkopper (araknofobi), højder, at køre i elevator eller noget helt fjerde. Fobier opstår oftest uafhængigt af stress, men hvis man generelt er stresset eller udmattet, kan ens fobiske angst blive sværere at kontrollere. Vi har f.eks. set, at en person med lettere flyskræk fik markant værre angst for at flyve efter en periode med stress og søvnmangel – netop fordi det mentale overskud var brugt op, og nervesystemet derfor reagerede kraftigere end normalt.
• Helbredsangst (sygdomsangst): Helbredsangst vil sige, at man frygter at være alvorligt syg eller blive syg, selvom man er rask. Man kan mistolke normale kropsfornemmelser som tegn på sygdom og konstant tjekke sin krop eller søge beroligelse hos læger. Langvarig stress kan spille ind her: Stressede mennesker mærker tit flere fysiske symptomer (hjertebanken, spændinger, svimmelhed), og disse ufarlige stresssymptomer kan trigge helbredsangst, fordi man bliver bange for, at de skyldes en sygdom. Vi oplever tit, at når vi får sænket klientens stressniveau, dæmper det også helbredsangsten, fordi kroppen ikke sender så mange “falske alarm”-signaler.

Der findes andre angstlidelser (fx posttraumatisk stress efter voldsomme oplevelser, eller OCD med tvangstanker og ritualer), men ovenstående er de mest almindelige, vi ser i sammenhæng med stress. Fælles for alle angsttyper er, at de kan variere i sværhedsgrad. Nogle har milde symptomer, der kun lige påvirker hverdagen, mens andre har svær angst, der næsten overtager livet.

Angst diagnose: Mange spørger os, hvordan man egentlig får konstateret, om man “har angst” i klinisk forstand. En officiel angst diagnose stilles af en fagperson (typisk en psykolog eller psykiater) ud fra bestemte kriterier. Der findes internationale diagnosesystemer (ICD-10/ICD-11 eller DSM-5), som definerer, hvornår angstsyndromer er til stede – fx hvor mange symptomer man skal have, og hvor længe de har varet, for at det kaldes en angstlidelse. I praksis vil en psykolog eller læge lave en vurdering gennem samtale og eventuelt spørgeskemaer. Mange af vores klienter har inden første konsultation allerede taget en angst test online for at få en indikation. En sådan test kan f.eks. bestå af en række spørgsmål om, hvor ofte man oplever visse symptomer (hjertebanken, katastrofetanker, undgåelsesadfærd osv.), og til sidst få en score eller en melding om man ligger i grønt, gult eller rødt felt i forhold til angst. Vi ser positivt på, at folk selv søger viden – en online angst test kan være et nyttigt første skridt til at forstå sine symptomer. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke kan stå alene. Selv hvis en test antyder høj angst, vil vi altid anbefale at søge en professionel vurdering. Nogle gange kan lignende symptomer nemlig stamme fra noget andet end angst, eller der kan være flere ting på spil samtidigt. En grundig, individuel vurdering er guld værd, så man kan få den rigtige hjælp. Omvendt behøver man heller ikke vente på en officiel diagnose for at gøre noget ved problemet – mærker du stressrelateret angst i hverdagen, er det aldrig for tidligt at tage det alvorligt og begynde at søge hjælp eller gøre noget ved det.

Hvad hjælper på stress og angst?

Når man står midt i orkanens øje af stress og angst, kan det føles uoverskueligt at skulle finde en vej ud. Heldigvis er der meget, man kan gøre – og man kan få det bedre. Både erfaring og forskning viser, at den rette angst behandling kan gøre en verden til forskel. Her taler vi om en kombination af egen indsats og professionel hjælp. Vi vil her gennemgå nogle af de mest effektive tiltag. Husk, at mennesker er forskellige: det, der virker for én, er ikke nødvendigvis det bedste for en anden. Ofte skal der flere ting i spil på én gang for rigtigt at hjælpe på stress og angst.

Først og fremmest gælder det om at sænke stressniveauet. Det er svært at arbejde med angsten, hvis man stadig er midt i voldsom stress. Derfor ser vi i terapien altid på, om der er nogle ydre eller indre stressorer, vi kan gøre noget ved. Nogle gange skal der konkrete ændringer til i hverdagen – fx at skrue ned for arbejdsmængden, få sagt fra over for visse krav eller få mere støtte derhjemme. Andre gange handler det om at ændre hvordan du håndterer de krav, du står overfor, hvis de ikke umiddelbart kan laves om.

Der findes mange redskaber og strategier, som kan hjælpe. Her er nogle af de vigtigste ting, der kan hjælpe på stress og angst i hverdagen:

• Lær beroligende teknikker: Når angsten eller stressen tager over, aktiveres dit nervesystem kraftigt. Du kan hjælpe kroppen til ro ved målrettet at bruge afslapningsteknikker. Vi anbefaler ofte at øve åndedrætsøvelser – fx langsom, dyb vejrtrækning ned i maven – hvilket kan mindske panikfølelsen under et angstanfald. Også afspændingsøvelser eller kropsscanninger kan være gavnlige til at få spændinger ud af musklerne. Nogle har glæde af mindfulness eller let yoga for at falde ned gear. Disse teknikker sænker den fysiske stressrespons og sender et signal til hjernen om, at det er okay at slappe af. Effekten kommer ikke altid med det samme, men ved daglig træning kan man opnå en generelt større indre ro.
• Strukturér din dag og skab balance: Kaos og uforudsigelighed kan øge stress og angst. Vi råder ofte vores klienter til at skabe en stabil struktur i hverdagen, især mens de har det svært. Det kan indebære faste sengetider for at sikre nok søvn, planlagte pauser i løbet af dagen og måske endda at lægge bekymringstid ind (mere om det nedenfor under metakognitiv terapi). En god balance mellem aktivitet og hvile er vigtig. Hvis du har tendens til at overarbejde dig selv, øv dig i at trække stikket og holde pauser med god samvittighed – tænk på det som nødvendig genopladning, ikke dovenskab. Omvendt, hvis angsten gør, at du har trukket dig fra alle aktiviteter, kan det være hjælpsomt forsigtigt at genindføre lidt struktur og små opgaver, så dagene får en rytme og mening. Balance er nøgleordet.
• Del dine tanker og søg støtte: Angst og stress kan føles meget isolerende. Man kan tro, at man er alene om at have det sådan, eller man kan skamme sig over ikke at kunne “klare mosten”. Men at række ud efter hjælp er alfa og omega. Tal med nogen, du er tryg ved – en partner, en god ven, et familiemedlem. Bare det at dele dine tanker og følelser med en anden kan lette noget af presset. Ofte opdager man, at andre godt kan genkende elementer af det, du oplever, eller i det mindste gerne vil lytte og støtte. Der findes også stress- og angsttelefoner, ligesom Angstforeningen og Stressforeningen tilbyder rådgivning og gruppeforløb, hvor man kan møde ligesindede. Vi siger ofte til vores klienter: “Angsten vokser af tavshed og ensomhed, men den krymper, når den bliver mødt med forståelse.” At involvere andre i sin kamp mod stress og angst kan give ny styrke og mod.
• Sund livsstil og bevægelse: Det lyder måske banalt, men kroppen og psyken hænger sammen. Under stress og angst er kroppen på overarbejde, så giv den de bedst mulige betingelser. Sørg for at få regelmæssig motion – ikke for at præstere, men fordi fysisk aktivitet brænder noget af stresshormonet af og frigiver beroligende signalstoffer. En gåtur i roligt tempo, en cykeltur eller lidt havearbejde kan gøre underværker på en anspændt krop. Hvis du orker mere intens motion og plejer at være fysisk aktiv, så hold endelig fast i det (men pres ikke dig selv udover rimelighedens grænse). Derudover: spis regelmæssigt og så nærende som muligt. Blodsukkerudsving og koffein-overdrev kan forværre angstens fysiske symptomer, så moderér kaffe og sukker, hvis du kan – uden at blive fanatisk. Og sidst men ikke mindst, søvn! Prioritér din søvn højt. Under søvn genopretter hjernen balancen og dæmper stress-systemet. Mange med stress og angst sover dårligt, men her kan en fast søvnrutine, nedtoning af skærme om aftenen og evt. afslapningsøvelser før sengetid hjælpe. Overvej også at tale med lægen, hvis søvnen er et stort problem; nogle gange kan kortvarig medicinsk hjælp til søvn være nødvendig for at bryde en ond cirkel.
• Professionel hjælp og terapi: Hvis stress og angst fylder meget, er det vigtigt at opsøge professionel hjælp. Man behøver ikke “vente til man er gået helt ned” – jo tidligere man får hjælp, jo lettere er det som regel at komme ud af spiralen igen. Professionel hjælp kan være mange ting: Det kan være samtaler ved egen læge, som kan vurdere om medicin eller sygemelding er nødvendigt. Det kan være en psykolog eller psykoterapeut, der tilbyder målrettet angst behandling i form af terapi. Vi psykoterapeuter arbejder med forskellige metoder (f.eks. kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi – mere om det nedenfor), som alle har til formål at give dig strategier til at håndtere angst og stress. Pointen er, at du ikke skal stå alene med det. At tale med en professionel, der forstår mekanismerne bag stress og angst, kan i sig selv give en kæmpe lettelse og håb.

Metakognitiv terapi i angstbehandlingen

Blandt de terapiformer, vi anvender, vil vi fremhæve metakognitiv terapi som en særlig effektiv metode mod stressrelateret angst. Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny terapiform, som især har fokus på tanker om tanker. Ordet “metakognitiv” refererer til, at vi kigger på vores metatanker – altså vores holdninger til og håndtering af vores egne tanker. Hvor man i klassisk kognitiv terapi ofte arbejder med at ændre indholdet af negative tanker (“Er det nu realistisk, det jeg er bange for?”), så gør vi i metakognitiv terapi noget lidt anderledes: Vi hjælper dig med at ændre din relation til tankerne. Det vil sige, at du lærer ikke at gå ind i og analysere eller bekymre dig om hver eneste negative tanke, der dukker op. I stedet øver vi, hvordan du kan lade tanker være tanker – komme og gå – uden at de kaprer hele din opmærksomhed og dit humør.

Mange med angst (især generaliseret angst, helbredsangst og stressrelateret tankemylder) føler, at de mangler kontrol over tankerne. Det kører derudad med “Hvad nu hvis…?” og worst-case scenarier, og jo mere man prøver at tænke positivt eller løse sine bekymringer, jo værre bliver det faktisk. Her kommer metakognitiv terapi ind i billedet. Vi forklarer gerne klienten, at det ikke er selve de negative tanker eller bekymringer, der er problemet – det er helt naturligt at de dukker op. Problemet er den tid og opmærksomhed, man (oftest ufrivilligt) kommer til at give dem. Jo mere du grubler, analyserer og overvåger dine symptomer, jo mere vokser angsten. I metakognitiv terapi træner vi evnen til at parkere bekymringerne bevidst. Du øver dig i at blive “herre i eget hoved”, så det ikke er angsten, der styrer dig, men dig der styrer, hvornår og hvor længe du vil give angsten opmærksomhed.

Helt lavpraktisk kan det indebære øvelser som at aftale “bekymringstid” hver dag – fx ½ time sidst på eftermiddagen, hvor du har lov til at bekymre dig alt det, du vil. Kommer bekymringerne på andre tidspunkter, øver du dig i at udsætte dem til det aftalte tidsrum. Det lyder måske mærkeligt, men mange bliver overraskede over, hvor effektivt det er. Ved at afgrænse bekymringerne lærer hjernen langsomt, at den ikke behøver køre katastrofescenarier 24/7 – du genvinder kontrollen og opdager måske endda, at når du når til det aftalte bekymringstidspunkt, så er behovet for at bekymre sig faldet markant. Vi laver også opmærksomhedsøvelser: træner at skifte fokus væk fra de indre farer og ud mod neutral eller positiv stimuli igen. Det kan være alt fra at øve koncentration på lyde i omgivelserne, til at lave aktiviteter hvor man oplever at være fuldt til stede i nuet uden at tanke myldrer. Med tiden bliver du bedre til selv at bestemme, hvor meget plads angsten skal have.

Et vigtigt element er også at arbejde med dine metakognitive overbevisninger – altså de overbevisninger, du har om dine egne tanker. Mange med angst har for eksempel en positiv overbevisning om, at “hvis jeg bekymrer mig nok, kan jeg forhindre noget slemt i at ske” eller “jeg er nødt til at tænke det her igennem igen og igen, for ellers overser jeg måske en løsning”. De har måske også negative overbevisninger som “jeg kan ikke kontrollere mine bekymringer, mine tanker kører mig rundt i manegen”. I terapien sætter vi fokus på at teste de antagelser: Er det virkelig sandt, at evindelige bekymringer hjælper dig – eller gør de dig mere ondt end gavn? Og er det sandt, at du slet ikke kan kontrollere din tankestrøm – eller kan vi finde metoder til at genvinde styringen? Ved at udfordre de metakognitive antagelser og afprøve nye strategier oplever de fleste, at de relativt hurtigt får det bedre. Forskning viser faktisk, at metakognitiv terapi kan hjælpe en stor del af klienterne med angst i løbet af ganske få sessioner – typisk er det en korttids-terapi på måske 8-10 samtaler for markant bedring. Vores egen oplevelse i klinikken er også, at mange med stressudløst angst rykker sig hurtigt, når de opdager, at de ikke behøver engagere sig i alle de “farlige” tanker. Det giver en enorm lettelse at mærke, at angsten ikke behøver styre alt.

En klient beskrev det engang sådan her (citeret med tilladelse, men anonymt): “Jeg troede, at mine bekymringer holdt mig i sikkerhed – at hvis jeg tænkte på alt der kunne gå galt, så var jeg forberedt. Men det eneste det gjorde var, at jeg gik rundt og var bange hele tiden, selv når der slet ikke skete noget slemt. I metakognitiv terapi lærte jeg at give slip på behovet for hele tiden at have styr på alting. Nu øver jeg mig i at lade tankerne passere som skyer, og jeg har fået mit liv tilbage.” Vi kunne ikke sige det bedre selv. Metakognitiv terapi er selvfølgelig ikke det eneste, vi bruger – vi trækker også på klassiske kognitive og adfærdsmæssige teknikker, eksponering (gradvist at udsætte sig for det, man frygter, i trygge rammer) og meget andet, alt efter hvad der passer til klienten. Men essensen er, at angst kan behandles, og at du kan lære at håndtere den, så du igen kan leve det liv, du ønsker, uden at stress og angst konstant står i vejen.

Hvad er det bedste middel mod angst?

Et spørgsmål vi ofte får, er: “Hvad er det bedste middel mod angst?” – enten fordi man håber på et hurtigt fix, eller fordi man er i vildrede over de mange råd derude. Svaret er ikke helt simpelt, for det kommer an på personen og situationen. Men lad os starte med at aflive idéen om et magisk quick-fix. Hvis der fandtes én pille eller én teknik, der virkede for alle, ville ingen jo lide af angst i længere tid. Desværre findes der ikke ét enkelt bedste middel mod angst, som virker for alle i enhver situation.

Når det er sagt, så findes der gode midler og hjælpetiltag, som vi allerede har berørt. For nogle mennesker kan medicin spille en rolle – der findes angstdæmpende medicin og antidepressiv medicin (fx SSRI-præparater), som kan reducere fysiske angstreaktioner og give lidt ro. Medicin er sjældent en permanent løsning alene, men det kan være et nyttigt redskab til at dæmpe symptomerne midlertidigt, så man har overskud til at arbejde med årsagerne til angsten. Vi samarbejder nogle gange med læger og psykiatere, hvis en klient er så hårdt ramt, at medicin kan være en støtte i en periode. Men: I vores erfaring er det bedste “middel” mod angst oftest terapi og psykologiske værktøjer kombineret med de livsstilsændringer, vi gennemgik tidligere. Grunden er, at angst som regel har rod i tanker, følelser og vaner, som medicin ikke ændrer på. Pillen kan tage toppen af uroen, men den lærer dig ikke noget nyt. I terapien derimod – hvad enten det er metakognitiv terapi, kognitiv terapi eller en blanding – får du konkrete redskaber og erfaringer med, at du kan overvinde angsten. Du får viden om, hvad angst er (og at dine symptomer er normale og ikke farlige). Du får øvet nye strategier i trygge rammer og gradvist afprøvet dem i din hverdag. Alt dette bygger din egen indre styrke op, så du bliver mindre bange for angsten selv. Det bedste middel mod angst er efter vores mening det, der gør dig i stand til at leve frit igen – og det opnår man sjældent ved kun at dulme symptomer. Man opnår det ved at arbejde med årsagen og lære nye måder at tænke og reagere på.

For at opsummere: Der findes ikke et universalmiddel, men en kombination af ting kan blive “det bedste middel” for dig. Det kan fx se sådan ud: Du går til terapi og lærer redskaber (det kunne være metakognitive teknikker til at håndtere tankemylder). Du sørger samtidig for at få støtte fra dine nærmeste og øver nogle af de strategier, vi har nævnt (som vejrtrækning, pauser, gradvist udsætte dig for det, du frygter, i små doser). Måske supplerer du med medicin i en kort periode efter aftale med lægen, hvis din angst er helt ukontrollerbar – men med planen om at trappe ud, når du har det bedre og kan selv. Det bedste middel er det, der virker for dig i praksis, og som du føler hjælper dig hen mod et liv med mindre stress og angst.

Afsluttende refleksion

Vi vil gerne slutte af med en opmuntring: Uanset hvor overvældende stress og angst kan føles, så kan langt de fleste komme sig eller lære at leve et godt liv igen. Vi har gennem årene fulgt mange mennesker ud af angstens kløer. Det kræver mod at række ud og arbejde med det, men belønningen – at få sin frihed og ro tilbage – er det hele værd. Husk, at du ikke er alene: Mange oplever det samme som dig, og hjælp er tilgængelig.

Stressudløst angst er på én gang en fysiologisk reaktion og en psykologisk udfordring. Den røde tråd i behandlingen er at få kroppen ned i gear og lære sindet, at det ikke behøver være på overarbejde. Som psykoterapeuter arbejder vi sammen med dig i dette forløb – vi tager det i dit tempo, med respekt for dine grænser. Og vi tror på, at vi (du og vi som team) kan få dig gennem det. Når vi skriver “vi”, inkluderer vi også dig som medspiller i terapien.

Til sidst: vær tålmodig og mild mod dig selv. At komme sig fra stressrelateret angst er sjældent en lige linje fremad – der vil være op- og nedture undervejs. Det er helt normalt. Giv ikke op, hvis du har en dårlig dag eller uge; med tid, støtte og de rette værktøjer kan du genvinde balancen. Der er lys for enden af tunnelen. Mange, der har lidt af svær angst, står i dag på den anden side og har det godt igen. Den rejse kan du også tage hul på. Og skulle du få brug for en hjælpende hånd undervejs, så ved du, at vi – og mange andre professionelle – står klar til at guide dig.

Du fortjener at have det godt, og skridt for skridt kan stress og angst slippe deres tag. Vi håber, at denne artikel har givet dig viden, genkendelse og håb til at tage de næste skridt.